Kære pige på 14 år
Det er ikke rart at have det sådan, derfor er det også godt, at du har talt med dine forældre om nogle af de ting du går med.
Først og fremmest vil jeg sige til dig, at det kan være helt normalt, at være ked af det, når man er teenager. Der sker en stor udvikling med én i disse år, og kroppen er fyldt med hormoner. Det kan betyde, at man bliver mere sårbar og ked af det – og uden at vide hvorfor. Nogen oplever også, at deres humør kan skifte fra det ene øjeblik til det andet. Det er alt sammen helt normalt.
Når man er ked af det, og ikke ved hvorfor, kan man forsøge, at gøre skade på sig selv, som du fx gør, når du kradser dig. Man kan sige, at man prøver at gøre noget for at flytte det savn eller ked af det-hed man føler, til en ydre smerte. På den måde får man fornemmelse af, at man flytter sin opmærksomhed til den ydre og måske mere konkrete smerte, som man kan være lettere at forstå. Man ved, at det gør ondt, fordi man har kradset sig. Men det at kradse sig selv - at gøre skade på sig selv, hjælper kun kortvarigt og det er tegn på, at der skal noget andet til for at finde ind til, hvad følelserne kan handle om. Jeg håber, det giver mening for dig.
Jeg tror godt, den ked af det-hed du oplever, kan hænge sammen med, at du savner din storesøster. Det kan man sagtens gøre selv om hun har været væk et halvt år. Savnet kan måske ligefrem blive større jo længere tid der går. Jeg tænker på, om du mon har kontakt med din søster mens hun er i USA? Skyper I måske sammen en gang i mellem? Hvis du har kontakt med hende, tror jeg det kan hjælpe dig med at gøre savnet mindre.
Når man begynder at søge på ting man evt. fejler, og fx tage forskellige tests på nettet, dukker der desværre mange ting op og man kan tro, at man fejler alt muligt – uden man egentlig gør det. Man kan ikke regne med, at man lider af en bestemt sygdom, som stress eller depression, selvom man synes, de symptomer man læser om, passer på en. Den eneste der kan afgøre om man lider af en sygdom – fysisk eller psykisk – er lægen. At læse om symptomer og sygdomme kan gøre en så bekymret for alle de ting, man kan fejle. Jeg vil derfor råde dig til ikke at søge mere på det. Men at tale med nogen om de ting du føler. Mon et kram og en snak med dine forældre vil være bedre for dig og måske også dele følelser med veninderne?
Jeg synes, det er en meget bedre idé, at snakke mere med dine forældre om følelserne af at være ked af det, og de selvmordstanker du har haft. Sammen kan I måske finde ud af, hvad I kan gøre ved det sammen. Det kan være, at I finder ud af at snakke med lægen om det, så han/hun kan vurdere, om du har brug for noget hjælp. Eller at I har brug for, at I sætter tid af derhjemme til at snakke følelser og de ting der sker.
Jeg håber, at mit svar har givet dig idéer til at forstå, hvad jeg tænker det kan handle om, og at du har mod på at få talt med dine forældre eller andre, som er gode for dig.
Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen
