Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ked af det konstant

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Det er ikke rart at have det sådan, derfor er det også godt, at du har talt med dine forældre om nogle af de ting du går med.

Først og fremmest vil jeg sige til dig, at det kan være helt normalt, at være ked af det, når man er teenager. Der sker en stor udvikling med én i disse år, og kroppen er fyldt med hormoner. Det kan betyde, at man bliver mere sårbar og ked af det – og uden at vide hvorfor. Nogen oplever også, at deres humør kan skifte fra det ene øjeblik til det andet. Det er alt sammen helt normalt.

Når man er ked af det, og ikke ved hvorfor, kan man forsøge, at gøre skade på sig selv, som du fx gør, når du kradser dig. Man kan sige, at man prøver at gøre noget for at flytte det savn eller ked af det-hed man føler, til en ydre smerte. På den måde får man fornemmelse af, at man flytter sin opmærksomhed til den ydre og måske mere konkrete smerte, som man kan være lettere at forstå. Man ved, at det gør ondt, fordi man har kradset sig. Men det at kradse sig selv - at gøre skade på sig selv, hjælper kun kortvarigt og det er tegn på, at der skal noget andet til for at finde ind til, hvad følelserne kan handle om. Jeg håber, det giver mening for dig.

Jeg tror godt, den ked af det-hed du oplever, kan hænge sammen med, at du savner din storesøster. Det kan man sagtens gøre selv om hun har været væk et halvt år. Savnet kan måske ligefrem blive større jo længere tid der går. Jeg tænker på, om du mon har kontakt med din søster mens hun er i USA? Skyper I måske sammen en gang i mellem? Hvis du har kontakt med hende, tror jeg det kan hjælpe dig med at gøre savnet mindre.

Når man begynder at søge på ting man evt. fejler, og fx tage forskellige tests på nettet, dukker der desværre mange ting op og man kan tro, at man fejler alt muligt – uden man egentlig gør det. Man kan ikke regne med, at man lider af en bestemt sygdom, som stress eller depression, selvom man synes, de symptomer man læser om, passer på en. Den eneste der kan afgøre om man lider af en sygdom – fysisk eller psykisk – er lægen. At læse om symptomer og sygdomme kan gøre en så bekymret for alle de ting, man kan fejle. Jeg vil derfor råde dig til ikke at søge mere på det. Men at tale med nogen om de ting du føler. Mon et kram og en snak med dine forældre vil være bedre for dig og måske også dele følelser med veninderne? 

Jeg synes, det er en meget bedre idé, at snakke mere med dine forældre om følelserne af at være ked af det, og de selvmordstanker du har haft. Sammen kan I måske finde ud af, hvad I kan gøre ved det sammen. Det kan være, at I finder ud af at snakke med lægen om det, så han/hun kan vurdere, om du har brug for noget hjælp. Eller at I har brug for, at I sætter tid af derhjemme til at snakke følelser og de ting der sker.

Jeg håber, at mit svar har givet dig idéer til at forstå, hvad jeg tænker det kan handle om, og at du har mod på at få talt med dine forældre eller andre, som er gode for dig.

Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen
 

Få flere gode råd om selvmordstanker

Selvmordstanker er ofte et tegn på, at man står i en situation, som er svær og som man ikke kan klare alene.

Der kan være mange forskellige årsager til, at man får selvmordstanker. Det kan fx være at man har mistet nogen tæt på. Det kan også være, man har oplevet noget, der har gjort en rigtig ked af det. Eller måske man undrer sig over meningen med livet og derfor tænker på døden.

Hvordan takler man selvmordstankerne? Det første skridt er at tale med nogen om det, det er nemlig vigtigt, at du ikke går alene med tankerne. Men hvordan fortæller man nogen om sine selvmordstanker? Måske man er bange for at gøre andre kede af det eller måske man ikke lige ved, hvordan man starter sådan en snak.

På siden her, kan du finde gode råd og hjælp til hvordan man fortæller noget svært.

Selvmordstanker Andre der hjælper

Angst og depression – gratis psykolghjælp

Gratis psykologhjælp til behandling af angst og depression (18-24 år)
Læs mere

Giftlinjen

Anonym professionel hjælp ved forgiftning af fx medicin eller rusmidler
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat