Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ked af det hele tiden

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år Tak for dit brev. Man må meget gerne skrive til brevkassen, også selvom man ikke helt ved, hvad der sker inde i en selv og man måske er lidt i tvivl, hvad man gerne vil have hjælp til. Så jeg synes det er rigtig godt, at du har skrevet herind og har fået sat nogle ord på, hvordan du går og har det for tiden.Det kan godt være en stor forandring i ens liv at flytte til et nyt sted. Der sker mange ting på én gang som man skal håndtere. Som du skriver savner man for eksempel sine gamle venner, sin gamle skole og måske i det hele taget den hverdag som man havde det gamle sted man boede. Det er helt naturligt at savne de ting, og man kan godt blive trist af at savne.Jeg synes, at det er rigtig positivt at du er kommet godt ind i din nye skole og er glad for din nye venner. Det lyder som til, at de har taget godt imod dig, og at du er en pige som er åben overfor nye mennesker. Når man skifter skole og skal lære sine nye klassekammerater at kende, kan det godt føles som om man er lidt på ”overarbejde” og det kræver en masse energi. Når man starter et nyt sted, f.eks. en ny skole eller et nyt job, kan ens hoved og krop nemlig godt bruge rigtig meget energi på alle de nye ting der sker omkring en, og man kan måske føle sig helt stresset fordi der er så mange nye ting som man gerne vil være en del af med det samme. Er det måske også sådan, du kan have det nogle gange?Du skriver, at du går til dans ca. 11 gange om ugen og jeg tænker, at du må være rigtig dygtig når du ligger nr. 8 på verdensplan. Det er rigtig sejt gået af dig. Samtidig tænker jeg også, at det godt nok må være hårdt og kræve rigtig meget af dig, at træne så meget?Mange på din alder går til noget måske ca. 2 gange om ugen, og bare de 2 gange om ugen kan måske være svært at få tid til, når man både skal passe sin skole, sine lektier og sine venner. Jeg tænker på, om du mon stadigvæk er glad for at gå til dans? Eller måske føler du dig lidt stresset over at skulle træne så mange gange om ugen samtidig med at du er flyttet? Det kan jo også være en blanding af begge dele – at du er glad for at gå til dans, men at det i øjeblikket måske fylder mere end du kan overskue?Du fortæller, at både du, din bror, din søster og din mor er kede af det i øjeblikket og du ofte ser dem græde. Er der mon noget andet der fylder hjemme i jeres familie lige i øjeblikket eller er de alle sammen kede af det fordi i er flyttet? Du skriver ikke hvor gammel dine søskende er, men jeg tænker på om du mon har talt med dem om hvordan det har været at flytte? Og hvorfor at de også føler sig kede af det? Måske går din storesøster med nogle af de samme tanker som dig, og ved heller ikke hvem hun skal tale med. Hvordan tror du at det ville være at tale med din storesøster om hvordan du har det i øjeblikket?Du skriver nemlig at du har brug for at tale med nogen, og det tænker jeg lyder som en rigtig god idé. Og jeg tænker, at du allerede har taget et stort skridt i den retning ved at skrive herind, men nogle gange kan det være endnu rarere at tale med en der kender en og som man er tryg ved. Kan du komme i tanke om en du måske kunne tale med? Det kunne være en god veninde, men det kunne måske være endnu bedre at tale med en voksen - måske en bedsteforælder, eller en lærer - din dansetræner? Du beskriver, at din mor i øjeblikket er stresset og ked af det, og måske tænker du at hun vil blive endnu mere ked af det, hvis hun ved hvordan du har det? Men det kunne også være, at hun kunne hjælpe dig, og måske være lidt mere opmærksom på om du har det ok? Du har ikke skrevet noget om din far, så jeg tænker at han måske er den eneste der hjemme som ikke er ked af det i øjeblikket?  Hvordan ville det være at tale med ham? Måske kunne han være den, som sammen med dig laver en aften hvor I taler om hvordan du har det, og måske en aften, hvor I også taler sammen i hele familien? Måske kunne I, som familie, tale om de ting der gør jer triste og de ting der hjælper jer til at falde til og trives i alt det nye. Måske kan I lave en fast dag, eftermiddag eller aften hvor der er sat tid af til familien. Det kan være en hyggelig hjemmedag, tage på sightseeing i jeres nye by eller andre ting som kan give jer et pusterum sammen. Mon det vil være en ide for jer?Jeg synes, at det er så godt at du modstår lysten til at skære i dig selv, og at du ved at det ikke vil hjælpe dig med at få det bedre. Jeg tænker nemlig også, at det er noget andet der skal til at du får det bedre. Du har allerede skrevet herind, det håber jeg er hjælpsomt og vil være en hjælp til at tale med nogen om hvordan du har det. Det tænker jeg er en meget bedre måde, at håndtere tristheden og savnet.Hvis du ikke helt synes, at der er nogle du kan tale med lige i øjeblikket, kunne det måske også være rart for dig at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en rådgiver? Måske du kunne fortælle endnu mere end du har fortalt mig i dit brev og få nogle endnu bedre ideer til, hvordan du kan blive lidt gladere igen? Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig lidt videre og hjælpe dig med også at få fortalt nogle andre om, hvordan du har det i øjeblikket.
Kærligste hilsner BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat