Kære du
Mange tak for dit brev, hvor du fortæller om dine bekymringer for dine forældre. Jeg kan virkelig godt forstå, at du er ked af det og bekymret, når du ser din mor blive syg af stress. Samtidig synes jeg, du er en følsom, meget sød datter, som bekymrer sig om sin mors liv.
Det gør det selvfølgelig ikke lettere for dig nu, hvor du oplever, at din far tit er sur på dig. Måske er det hans måde at give udtryk for sin bekymring for din mor? Har du mon talt med din far om dine tanker og bekymringer for din mor? Hvis ikke du har det, så tænker jeg, at det ville være rigtig godt. Måske kunne I så få et mere åbent, afslappet forhold til hinanden, hvor han ikke havde grund til at blive sur på dig?
Jeg tænker, det nok også ville være godt for din mor, ikke at høre på din fars og dine skænderier hele tiden. Nogle gange kan det være rigtig svært at snakke med ens nærmeste om de problemer, der er i familien. Der er nok ikke nogen tvivl om, at det er rigtig svært for din mor at tale om det her, for hun er sikkert meget ked af det.
Din mors stress, er jo uden tvivl noget, som påvirker hele jeres familie. Jeg tænker, at det nok alligevel ville være godt, hvis du kunne tale med hende om det. Ikke sådan i detaljer for det magter hun nok ikke, men bare fortælle hende, at du ved, hun har det svært og at du gerne vil hjælpe hende, hvis hun har brug for det.
Jeg tænker, at du måske kunne forslå hende, at I, hvis hun havde overskud til det, sammen kunne lave nogle ting? Måske aktiviteter som I begge to holder af? Hvis du får brug for at snakke lidt mere om din families situation, så er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, det er gratis og du kan være anonym.
Kærlige tanker fra BørneBrevkassen
