Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kan min papmor godt bestemme over mig?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej dreng på 16 år.

Jeg kan godt forstå at du synes det er uretfærdigt at du skal passe den hund, når du hele tiden har sagt at du ikke vil være med til 'projekt hund'. Selvom du skriver, at det måske ikke er verdens største problem, så tænker jeg faktisk at det er en stor forandring i dit liv og at det er klart, at det fylder meget. 

Du spørger om din papmor kan bestemme over dig. Det er faktisk din far, der har det største ansvar for dig. Men jeg håber at din papmor og far er sammen om at bestemme, hvordan det skal være hos dem, når du er der i weekenden. Har du mon prøvet at snakke med din far om det? Jeg tænker nemlig, at det er vigtigt, at du får hans hjælp og opbakning til, at du og dine meninger bliver hørt og taget alvorligt.

Derudover synes jeg det ville være en rigtig god idé at I sammen i familien, kunne finde en løsning der kunne passe jer alle sammen? Det kan være at I sammen kan finde en fælles løsning, som du også har lyst til at være med til? Det ville være en god ide, hvis du tænker på nogle forslag inden du taler med dem, så du er forberedt. For de vil sikkert gerne høre hvad du tænker og hvilke løsninger du synes om. Du bor der jo også og du har ret til at blive hørt! Måske kommer I frem til at du kan 'nøjes med' at tømme opvaskemaskinen eller andet, i stedet for at passe hunden?

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at det er så sejt at du har sagt fra over for 'projekt hund'. Derfor er det også smadder ærgerligt, at du ikke oplever, at dine behov bliver taget alvorligt. Og det tænker jeg, kan være rigtig godt at tale med din far om. Måske du kan vise ham dit fine brev og svaret her?

De bedste hilsner

BørneTelefonen 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat