Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kan min mor og far ikke lide mig?

Hej

Altså det hele startede med da jeg var 8 år fik jeg en lille bror og nu er han 5 år.

Da han var 2,5 år fik han kræft og fra den dag af har jeg bare haft det som om de kun kunne lide mig.

min storebror på 20 har haft det på samme måde, men han flyttede bare hjemme fra.

Jeg bliver tit råbt af, af mine forælder og så går jeg fordi hvis folk råber af mig begynder jeg at græde, når så jeg har grædt i en halv times tid går jeg ud på vores toilet og brækker mig.

Jeg er ikke speciel tynd jeg er 167 og vejer 65 og har kun 2 venner.

Men hader mine forælder mig de skælder altid kun mig ud.

Min bror kan komme og give mig en lussing og så kan jeg sige lige så stille til ham at ” man ikke må slå” og så begynder de og råbe heltvildt af mig, og selfølgelig forsvarer jeg mig ved at sige hvad der skete men det hjælper ikke.

Jeg er totalt grædefærdig over det HJÆLP MIG !!!!!!

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige.

Tusind tak for dit brev. Det lyder som om det bare er rigtigt svært for dig at være i din familie.

Det første jeg tænker, når jeg læser dit brev er, at det lyder som om du har så travlt med at skulle tage hensyn til andre, at du ikke kan få lov at være dig selv.

Gad vide om du også oplever det sådan?

Det, at have en kræftsyg i familien, er rigtig hårdt for hele familien. Man skulle tro at det kun var den som var syg, det rigtigt ramte, men sådan er det ikke. Det er svært for alle i familien, fordi hjemmet bliver fyldt op af en masse ked-af-det-hed, frygt og bekymring – som påvirker hele den måde, man er sammen på i familien.

Når jeg læser dit brev, får jeg ikke en fornemmelse af, at dine forældre skælder dig ud, fordi de hader dig. Men jeg får en følelse af, at de er så bekymret og kede af det på din lillebrors vegne, at de ikke kan overskue mere, end at tænke på ham. Og det går ud over den omsorg de skulle vise dig. Selvom der er en forklaring, er det stadig ikke ok at dine forældre behandler dig på en måde, der gør dig ked af det.

Vi har alle sammen et stort behov for at mærke at vi er elsket. Og dit behov for at mærke kærlighed og omsorg fra dine forældre forsvinder ikke, fordi der er sygdom i jeres familie. Så selvfølgeligt bliver du rigtig, rigtig ked af det, og det virker på mig som om, at du føler dig meget alene med det, når du går ud på toilettet og brækker dig. Det viser mig virkeligt, hvor hårdt det er for dig.

I foreningen som hedder Børn, Unge og Sorg, har man oprettet nogle samtalegrupper for unge, der har syge mennesker, tæt inde på livet. I disse grupper har man mulighed for at møde andre, der også lever med syge søskende, og man kan få talt sammen om, hvordan det påvirker hele ens familie. Det er også rart, at mærke, at man ikke er alene i verden, men at andre virkeligt forstår, hvordan det føles. Hvis du er nysgerrig på at vide mere om hvordan det foregår, kan du kigge på dette link:

http://www.bornungesorg.dk/faa-stoette/raadgivningen/sorggrupper-og-samtaler-ved-sygdom-i-familien/

Børn, Unge og Sorg har også en chat, og en telefonrådgivning, hvor man er anonym. Rådgiverne derinde har alle sammen selv prøvet at miste én i deres tætte familie, eller har levet med en, som var meget syg. Det kan nogle gange være rart, at snakke med nogen, der har prøvet det man selv går igennem.

Du skriver i dit brev, at du kun har to venner. Men jeg bliver faktisk glad for at se, at du har to venner. Det kan være svært at holde fast på venskaber, når man samtidigt bokser med de ting du beskriver. Og alligevel holder du fast i de to. Det er flot klaret!  

Min tanke er, om du måske kunne snakke med en af de venner, når det bliver rigtig svært at være dig? De gange, hvor du har grædt i en halv time, og ender med at kaste op, der tænker jeg, at det kunne være en idé for dig, at tale med en?

 

Selvom det er svært at fortælle andre om det man er allermest ked af i ens liv, så kan det gøre alt lidt lettere, at dele de følelser, der gør ondt. Så man ikke bærer rundt på det helt alene.

Når jeg læser dit brev, kommer jeg til at tænke på, om du mon nogle gange taler med din storebror om, hvordan det er derhjemme? Jeg kunne forestille mig at han ville forstå dig, når han selv har boet hos jer?

Jeg håber at du måske en dag, hvis det hele bare er for svært, vil ringe til BørneTelefonen på 116 111, og bare blive lyttet til og trøstet af en rådgiver. Jeg tænker, at det er vigtigt, at du forsætter med at række ud nu, for at du kan få det bedre.

Du har allerede samlet dig mod til at skrive ind til Brevkassen, og det viser mig, at du begynder at blive klar til at få hjælp. Det er modigt af dig!

Jeg ønsker dig alt det bedste, håber at du får den hjælp du har brug for og at I alle sammen i familien snart kan få det godt sammen.

De kærligste hilsner og tanker fra BørneTelefonen. 

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat