Brev

Kan jeg selv bestemme hvor jeg vil være?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Tak for dit brev. Ligesom mange andre børn og unge, hvis forældre også er skilt, har du opdaget, at behovene kan ændre sig, efterhånden som man bliver ældre. Du er fx blevet mere vant til at tage offentlig transport og har et større behov for at være mere sammen med din storesøster. Derfor er der behov for, at den løsning, der var bedst for dig, da du var 10-11 år, bliver erstattet af en ny løsning. Og du har ret til at blive hørt, før den nye løsning findes.

Nu ved jeg ikke, hvordan dine forældre har det med hinanden, og om de er gode til at samarbejde omkring dig og din storesøster. Men hvis de har det godt med hinanden, kunne du overveje at prøve at snakke med dem og forklare dem, at dine behov har ændret sig. Måske kunne du have lyst til at ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116 111, inden du snakker med dine forældre? Så kunne du få nogle ideer til samtalen og måske ”øve den igennem” med en rådgiver.

En anden mulighed er, at du kan benytte dig af det, der hedder ”barnets initiativret”.

Her kan du bede Statsforvaltningen om at indkalde dine forældre til et møde omkring din samværsordning, bopæl eller forældremyndighed. Dine rettigheder og din initiativret kan du læse mere om her.

Jeg ønsker dig held og lykke fremover. Jeg synes, du er rigtig god til på en tydelig måde at fortælle, hvad du vil og hvordan du har det. Derfor er jeg overbevist om, at det nok skal lykkes at finde frem til en løsning, du trives med.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat