kan jeg bo hos bedsteforældre?

Kære X

Tak for dit brev, som flot beskriver, hvordan det er hjemme hos dig lige nu.

Jeg bliver helt varm i hjertet, når jeg læser, hvordan du gerne vil passe på din mor og ikke gøre hende ked af det. Og hvor er det godt, at du har snakket med dine bedsteforældre. Mon ikke det var rart for dig at få det hele sagt højt til dine bedsteforældre?

Det er forskelligt, hvordan vi opfatter andres opførsel. Men jeg tænker, at når der er noget inde i dig, der gør dig ubehageligt til mode over din mors kærestes opførsel og hans kampsport, så skal du reagere på det. Og det har du taget det første skridt mod hjælp til ved at skrive til os og på den måde passe på dig selv.

Jeg kan godt forstå, du ikke har lyst til at bo med din mors kæreste, når han får dig til at føle, som du gør. Jeg synes, det er vigtigt, at du taler med både din mor og far om det, du oplever. Du siger du ikke har talt med din mor endnu, men hvad mon med din far?

Det vigtigste er, at man som ung har det godt og føler sig tryg i sit hjem, og det er de voksnes ansvar at skabe den ramme. Sådan er det ikke hjemme hos dig med din mors kæreste. Derfor er det så godt, at du får sat ord på den utryghed, du oplever.

Jeg forstår godt, du ikke vil såre din mor. Men måske kan din mor også fornemme, at du ikke er helt dig selv. Måske ved din mor inderst inde godt, der er noget galt. De fleste forældre kan godt mærke, når noget er galt, men kan have rigtigt svært ved at finde ud af, hvad det er. Hvordan vil det være, hvis du tænker på, at du hjælper din mor til at forstå dig, ved at fortælle hende, hvordan du går og har det?

Når du taler med din mor, så vælg et tidspunkt, hvor hendes kæreste ikke pludselig kommer og forstyrrer. Måske kan I gå en tur. Fortæl din mor de samme ting, som du skriver her i brevet. De beskriver rigtigt godt, hvordan du har det. Fortæl også, at du gerne vil bo hos dine bedsteforældre i en periode. Og at det ikke er et fravalg af din mor, men et fravalg af hendes kæreste – i hvert fald lige nu. Nogen gange er man nødt til at sætte sig selv i første række, fordi det er det rette at gøre i en periode.

Jeg synes også, du skal tale med din far om, hvordan du har det, hvordan du har med at bo hos din mor og hendes kæreste. Og at du godt kunne tænke dig at flytte hen til dine bedsteforældre for en periode.

Jeg ved godt, at det er nogle svære snakke at tage med dine forældre, men jeg håber, du holder fast i dit mod.
Måske findes der en helt anden løsning, når først du og dine forældre begynder at snakke om det hele. Det kan sagtens være.

En ting er sikkert; du skal ikke være alene med alle de tanker. Hvis det er for svært dig, kan du bruge dit brev og svaret som en støtte, når I skal snakke. På den måde kan din mor meget tydeligt se, at du ikke ønsker at gøre hende ked af det, men lige nu ikke føler den tryghed du har krav på og ret til. Det er naturligt, når ens forældre får nye kærester, at det tager tid at lære dem og kende og vide, hvordan man kan være i relation med dem. Og måske er det derfor ok, at du derfor i en periode bor lidt hos dine bedsteforældre? Tilbuddet er der i hvert fald, og det er jo i sig selv virkelig flot.

Til sidst vil jeg sige til dig, at du kan altid ringe eller skrive til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig.

De bedste julehilsner fra BørneTelefonen