Brev

Kan ikke styrer mig!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12

Tak for dit brev. Det kan være en god ting at have temperament. Det betyder, at du er god til at mærke efter, hvordan du har det. Og det betyder, at du viser, hvis der sker noget, du synes er uretfærdigt. Men temperament kan også blive så stort, og vreden kan blive så voldsom, at det kan være svært at styre selv. Man kan komme til at sige eller gøre nogle ting, man bagefter fortryder. Og så kan man blive ked af det. Nogle af de ting har andre børn, der også har et stort temperament, fortalt mig. Er det noget, du kan genkende hos dig selv? Jeg har sammen med de andre med stort temperament, fundet nogle idéer som har hjulpet dem. Og jeg vil meget gerne give idéerne videre til dig.

Nogle gange kan det være en god idé at give sig selv en pause. Måske er der et sted, hvor du kan gå hen og være alene? Hvis man pludselig bliver meget vred, kan det hurtigt gå over igen. Og samtidig får du tid til at tænke over, hvad du vil gøre for at komme i bedre humør. Måske vil du snakke med dine forældre om det, der skete? Eller måske vil du høre lidt musik, som du godt kan lide? Læse i en bog? Eller noget helt andet? Vi har alle sammen et eller andet, vi godt kan lide at lave, når vi er alene. Jeg vil foreslå, at du prøver at mærke efter, hvad der kan gøre dig rolig.

Det kan også være, at man pludselig bliver rigtig sur og måske hidsig. Og så får man lyst til med det samme at gøre noget eller sige noget til andre. Desværre er det ofte her, man kommer til at gøre eller sige noget, man bagefter fortryder. Her kan det være en god idé at prøve at tælle stille og roligt til 10 inden i sig selv. Så får man lige et øjeblik, hvor man tænker på noget andet. Hjernen får ilt, og får lov til lige at slappe af. Bagefter kan det være nemmere at finde en god måde, som man kan reagere på. Måske kunne du prøve, om det også nogle gange kan hjælpe på dig, hvis du tæller til 10?

Du vil opleve, at det virker nogle gange, og andre gange virker det måske ikke lige med det samme. Nogle gange er det nemmere lige at gå væk eller tælle til 10. Og det er helt okay, at det ikke altid lykkes. Måske er der nogle omkring dig, der kan støtte dig, så det bliver lidt nemmere? Måske kunne dine forældre hjælpe dig? I kan måske aftale, at det er okay, hvis du lige går ind på værelset alene et øjeblik? Og måske kunne dine forældre sige til dig, at det er rigtig godt, når de kan se, at du prøver?

Jeg håber, du har fået lyst til at prøve nogle af mine idéer. Jeg er sikker på, at det vil lykkes for dig at blive bedre til at styre dit temperament. Hvis du har brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Flere gode råd om Sorgen ved at miste

Hvis du oplever dødsfald i familien eller hvis du har mistet en, du holder af, kan det påvirke dig på forskellige måder. Det kan være du bliver rigtig ked af det eller vred? Det kan også være du bliver bange eller føler dig ensom? Man kan også føle lettelse, hvis ens far eller mor har være alvorlig syg i lang tid.

Hvis din mor eller far dør, kan du måske have tanker som: Hvad skal der nu ske med min familie? Hvordan lever jeg med sorgen? Hvordan får jeg hjælp? Hvordan kommer jeg i en sorggruppe for unge? Hvem kan jeg tale med om sorgen?

Du skal vide at alle følelserne og tankerne er okay. Det er rigtig vigtigt, ikke at gå alene med sine tanker og følelser.

Her på siden kan du finde gode råd, læse andre børns breve eller læse om forskellige følelser og hvad der kan hjælpe dig.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat