Kære pige
Mange tak for dit brev, mange tak for dit brev, jeg er glad for, at du skrev her til for det må være meget svært at stå med det alene.
Jeg vil starte fra en ende af, du skriver, at du havde kigget i din mors kasse og blev meget skræmt af at se hvad der lå deri. Jeg kan godt forstå at det var rigtigt svært for dig at se det. Der er rigtigt mange børn, der ikke kan forestille sig at deres forældre er sammen på den måde. Jeg gætter på, det måske er fordi, at man ser dem meget som far og mor, man ser dem ikke rigtigt som kærester der har sex. Men det har de fleste forældre altså....
Det næste jeg vil prøve at svare på er sms’erne du så på din mors iPhone. Jeg kan sagtens forestille mig, hvor forvirret du må være blevet, og hvor ubehageligt det må have været for dig. Jeg kan ikke svare dig sikkert på om din mor er utro, eller om det er normalt at voksne ser andre.
Grunden til jeg ikke kan det, er fordi at der er nogle voksne par, der sammen beslutter at de gerne må se andre. Hvis ikke det er noget, der er aftalt vil der være tale om utroskab. Men jeg ved jo ikke, hvad din mor og far har af aftaler...
Du står i en knibe, og jeg bliver bekymret, når du skriver, at du overvejede at skære i din arm. Jeg tror, det er rigtigt vigtigt at du får snakket med en voksen om det her… De her situationer er altid virkelig ubehagelige- og der er ikke bare nogen let udvej.
Måske det ville være en god ide at tale med din mor om, hvad du har set, og hvad det har gjort ved dig? Ville du kunne det? Det kan også være, at det er for svært for dig at fortælle det direkte til din mor, måske det kunne være en hjælp at skrive et brev til hende hvor det står i, eller måske vise hende det brev du har skrevet hertil samt mit svar?
Vær opmærksom på at ulempen ved det kunne måske være, at din mor ville bede dig om ikke at sige noget til din far, og så ville du stå i et nyt dillemma!
Jeg kan godt forstå, at du er bekymret for, hvordan din far vil reagere, men det, synes jeg ikke, skal afholde dig fra at tale med din far om det, hvis du har brug for det! En mulighed kunne måske være at fortælle din far, at du har set nogle sms'er i din mors telefon, som har gjort dig ked af det. Du kunne evt. også sige, at du slet ikke har lyst til at være blandet ind i det, men at du ikke aner, hvad du skal stille op. Kunne du mon gøre det, eller ville det være for voldsomt for dig at gøre det på den måde.??
Der er rigtigt mange følelser involveret i sådan noget her, og jeg mener ikke at det er dig, der skal stå midt i det hele- selvom du jo desværre er blevet involveret i det. Jeg synes som sagt, det er rigtigt vigtigt, at de voksne tager ansvar for, hvad der sker og er sket, for du kan ikke gå med det alene.
Jeg håber virkeligt, at du kan bruge mit svar, men det kan være, at du har flere spørgsmål, har brug for at tale med en voksen, eller der er noget, du ikke rigtigt har fået svar på, så må du endeligt ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive til UngeChatten, begge steder sidder der voksne, som er klar til at lytte til dig og give dig råd og vejledning..
De bedste tanker og mange kærlige hilsner fra
BørneBrevkassen
