Kære pige på 15 år,
Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du bliver ved at søge hjælp til at få det bedre.
Jeg kommer til at tænke på dig som en pige, der vil fighte for at få det bedre – specielt når jeg læser, hvordan du har haft mod til at snakke med din lærer og en pædagog.
Jeg forstår godt, at det kan være svært for dig at være hjemme, når ikke du føler dig forstået af din mor. Tit er det sådan, at forældre skal høre, hvad der kan være svært for den unge mange gange, for at de som forældre forstår, at der faktisk er noget, der er svært for den unge. Jeg tænker, at du skal holde fast i din vilje og snakke med din mor igen og fortælle hende præcist, hvad du har skrevet til os. Du kunne måske vise hende brevet til os og svaret, så det kunne være en hjælp at snakke ud fra.
Der sker så meget, som du sikkert ved i den alder, du har lige nu. Du er måske ved at rive dig lidt løs fra dine forældre, og det kan være svært for din mor at finde ud af de forandringer, der sker med dig. Man kan sige, at I skal til at lære hinanden at kende på ny. Din mor skal øve sig i, at hun nu har en datter, der er ved at udvikle sig til at blive mere selvstændig. Jeg tænker, at det er vigtigt, at du bliver ved at invitere din mor ind i dit liv og fortæller hende, når du er ked af det, men også fortæller hende, når du er glad. Det er alt sammen med til, at du og hende kan lære hinanden bedre at kende. Det betyder ikke, at I altid skal være enige, og synes de samme ting. Det er helt normalt at være uenige i familier, og det er naturligt at være sure på sine forældre, men det er ikke i orden, at føle man ikke bliver lyttet på og at søge væk fra sit hjem.
Jeg tror, at din mor har brug for hjælp til at huske, hvordan det er at være teenager – og at se på det fra dit perspektiv. Måske kunne du og din mor også overveje, hvilken mor hun egentlig ønsker at være, hvilken datter du ønsker at være og hvordan I to sammen, kan være med til at hjælpe hinanden med det. Det kan være 3-5 leveregler I stiller op sammen, som hjælper jer til at I får et godt sammen. Det kan være aftaler om praktiske ting, tid til snak sammen hver dag (uden krav) – åndehuller sammen eller hvad det I kan finde ud af.
Har du/I tænkt på om, en efterskole kunne være noget for dig? Jeg ved fra mange unge, at det har gjort noget rigtig godt for dem og deres familie at komme på efterskole. Det kunne du da prøve at snakke med din mor om. Hvis I ikke ved så meget om efterskoler, findes der en efterskoledag, hvor man kan komme ud og høre om livet på en efterskole. Hvis det har interesse så kan man læse mere om det her: https://www.efterskole.dk/
Jeg tænker, at det er vigtigt, at du ikke tager hjemmefra i vrede, men du gør det, fordi I er blevet enige om, at det kunne være rart for dig. Måske kunne du også starte med at tage på weekend hos noget familie eller nogle venner, hvis du føler for at komme væk nogle dage, som du skriver.
Jeg håber, du holder fast i dit mod til at få det bedre. Du kan altid ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor vi er klar til at snakke.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
