Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kan ikke lide min familie

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år.
 
Tak for dit brev herind til brevkassen, hvor du meget ærligt beskriver, hvordan du oplever jeres familiesammenkomster er vanskelige. Du skriver, at du elsker du din familie, også selv om du kan have følelsen af, at hade at være sammen med dem. Så jeg kan godt forstå, det må føles rigtigt frustrerende for dig.
Sådan noget med familier kan nogle gange være rigtigt svært, ikke bare for børn men også for voksne. Både voksne og børn kan opleve store udfordringer i forhold til familie og familiesammenkomster.
 
Medlemmerne af en familie kan være vidt forskellige, have forskellige interesser, holdninger og meninger og mange forskellige opfattelser af, hvordan man skal være overfor hinanden. Oveni det er det også meget forskelligt, hvor ofte man i ens familie mødes, er det ikke så tit, kan det opleves endnu sværere. Man skal på en måde lige skal 'lære hinanden at kende' igen, tale sig ind på hinanden. Mødes man ofte med familien og ikke rigtig har en god oplevelse, eller føler noget fælleskab eller gensidigt interesse, kan det også opleves som en pine at være til familiesammenkomster. Hvor tankerne svirrer om, hvornår man kan komme hjem. Jeg ved der er rigtig mange, der har det på samme måde, som du skriver. At man måske mere møder op af pligt end af lyst til at være sammen med familien.   
Jeg tænker dit eget brev er en rigtigt god beskrivelse af de følelser, der kan opleves i forhold til at elske og samtidig føle at hade ens familie. Det er to forskellige følelser, der nogle gange kan de opleves som svære at rumme, ligesom ens familie kan opleves som vanskelig at håndtere og rumme.

Mon det har været samme følelser, der dukker op for dig, hver gang I mødes. Jeg tænker også på, tilbage i tiden, da I var yngre? Sommetider kan det være nemmmere at være sammen, når man er yngre barn, fordi man ofte finder på noget, man kan lege sammen. Det er meget tit sådan, når man er omkring 12-13 år, så er det, at venner og veninder bliver endnu mere vigtige at være sammen med, og samtidig får man også flere tydelige holdninger, selvstændighed og mulighed for at blive hjemme eller tage til en veninde, når forældrene skal til arrangementer eller andet. Eller man tager med og er der i et par timer, og tager så selv hjem eller over til en veninde. Det er i hvert fald meget almindeligt i mange familier...mon du har overvejet lidt det samme? 
Jeg spekulerer på, om du har talt med dine forældre om, hvordan du oplever jeres familiesammenkomster?  Kan det være en idé for dig, at tale med dem om det? Så de får mulighed for at forstå, hvad du tænker og føler, når I er samlet i familien.  
Når du beskriver, hvordan alle dine fætre og kusiner kan tale sammen, er det så en idé for dig, at I mødes med kun en af familierne?
Hvem mon du bedst kan tale med af dine kusiner og fætre? Kan du måske få dine forældre til at invitere kun den familie, sådan at I kan lære hinanden bedre at kende?
Jeg ved ikke hvordan dine bedsteforældre har det, men jeg tænker mig, de er oppe i årene. Hvis de er friske til det, mon de så kan invitere nogle af jer børnebørn uden jeres forældre? Det kan måske give jer unge i familien en anden måde at være sammen på, er det en ide..? Det kan være en fætter - kusine fest, eller andet I mødes om. Hvis dine bedsteforældre ikke kan arrangere det, så er det måske muligt for dine forældre?
Har du tænkt på, hvordan dine venner har det med deres familier? Kan det være en idé for dig, at spørge dem om, hvad de laver med deres fætre og kusiner?
Det kan måske være, du kan få en god ide til noget I kan lave i din familie. Hvad tænker du om sådan en mulighed?
Du beskriver til sidst i dit brev, hvordan du gerne i fremtiden vil mødes med dem. Det tænker jeg er rigtigt godt som udgangspunkt, men måske har du alligevel brug for at tale om hvordan du har det?
Du er velkommen til, at ringe til BørneTelefonen på 116 111, og tale med en rådgiver om din familie og de udfordringer den giver dig, er det en ide tænker du?
 
Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat