Kære du
Tak for dit brev.
Jeg kan godt forstå, at du synes, det kan være svært altid at overholde dine forældres regler, og at du bliver ked af det, når de bliver sure, når du faktisk prøver så godt du kan at overholde dem.
Du skal vide, at alle børn har ret til at føle sig trygge derhjemme, og det er dine forældres ansvar at sørge for, at du gør det. Forældre kan dog bestemme og lave regler for dig, indtil du fylder 18 år. Men du har faktisk også ret til at blive hørt og til at fortælle dem, hvordan du har det med det, de beslutter for dig.
Du skriver, at du kun kan tale med dine venner om det. Jeg synes, det er rigtig godt at høre, at du har nogle gode venner, som du kan tale med de svære ting om. Men jeg forstår også godt, at du ikke ved, hvad du mere skal gøre, for dine venner kan nok ikke gøre så meget ved situationen derhjemme – selvom de kan få dig til at have det bedre ved at tale med dig om det.
Jeg kan forestille mig, at det må være super hårdt ikke at kunne tale med dine forældre om, hvordan du har det. Det har sikkert også været rigtig svært så at have været så meget hjemme, som vi alle har været under Corona?
Mange unge fortæller mig i hvert fald tit, at de er ved at blive helt skøre af at være så meget sammen med deres familie. Hvis man i forvejen har haft det svært sammen, så kan den her nedlukning godt have været med til at forstærke følelsen af at have det svært, og man kan få det endnu dårligere. Mon du kan følge mig?
Jeg vil råde dig til at prøve at tale med en voksen om det. Det kunne være en lærer, du har et godt forhold til eller en studievejleder? For det første kan det være en kæmpe lettelse at sige højt, men din lærer har også muligheden for at hjælpe dig med at få det bedre derhjemme eller flytte et andet sted hen.
En dag i skolen kan du måske trække din lærer til side efter en time og sige; “Jeg vil gerne snakke om noget svært. Kan vi finde et tidspunkt, du har tid til at lytte og hjælpe?”
Kunne du have mod på det?
Hvis du har lyst, kan du også ringe ind til os hos BørneTelefonen på 116111.
Nogle gange kan det være rart at tale med én frem for at få svar på et brev. Så kan du spørge mere ind til det, du får at vide, og du kan uddybe din situation, så vi kan give dig mere præcise råd.
Jeg ved kun det, du har skrevet i dit brev. Derfor kan dette råd måske virke voldsomt, men jeg skriver det alligevel, fordi du skriver, at du kan blive “bange” og at du ikke ved, hvordan du skal “komme igennem de næste to år herhjemme”.
Du kan overveje, om du har lyst til at ringe til kommunen. Det er kommunens opgave at hjælpe børn og familier, der ikke har det godt. De kan tale med dig og dine forældre og hjælp med at finde en løsning, der gør det bedre for jer alle at være hjemme sammen.
For eksempel kan I få en familievejleder, som hjælper dine forældre med at behandle dig bedre, snakke ordentligt til dig og generelt være bedre og mere støttende forældre. Kommunen kan også vurdere, om det vil være godt for dig med en pause fra dine forældre, fx hver anden weekend eller en periode, hvor du slet ikke bor hjemme.
Hvis du godt kunne have lyst til at ringe til kommunen, men er bange for at dine forældre bliver endnu mere sure, så sig det højt, når du taler med kommunen. Så hjælper de på en måde, hvor de sørger for, at der bliver passet på dig.
Du kan også få en bisidder her fra BørneTelefonen, som hjælper dig med at kontakte kommunen og sige det, du synes er vigtigt. En bisidder ved en masse om dine rettigheder og er kun til for at støtte dig. Du kan ringe til bisidderne på 35 55 55 59 og se en video her om, hvordan Anette har hjulpet Terese på en rigtig god måde: Terese fik en bisidder fra Børns Vilkår
Du er enormt god til at beskrive, hvordan du har det, og det er en kæmpe styrke, når du skal tale med nogle andre om det. Det håber jeg kan give dig mere mod på at prøve det.
Jeg håber, at du kan bruge mine råd til at komme godt videre henimod at få det bedre derhjemme.
De kærligste hilsener fra BørneTelefonen
