Kære E. på 12 år!
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du synes, det er rigtig hårdt, når du skal skifte mellem dine forældre.
Jeg tror, der er mange børn, hvis forældre er skilt, som kan genkende savnet til den forælder, de ikke er sammen med, og tristheden over at skulle sige farvel, når de skal over til den anden. Allerhelst ville man jo gerne have begge sine forældre hos sig hele tiden.
Jeg kan også godt forstå, at du ikke synes, der er tid nok til at være sammen med dine forældre, når du også har to fritidsaktiviteter at passe. Det kunne måske være en mulighed, at droppe enten dans eller svømning, så du får en ekstra dag sammen med dine forældre? Det kan selvfølgelig være svært at vælge mellem, hvilken aktivitet du vil stoppe til, hvis du er glad for begge hobbyer, og måske også har nogle gode kammerater begge steder, som du ses med i den forbindelse.
Jeg tænker på, om dine forældre mon ved, hvor ked af det du er, når du skal skifte over til den anden, og at du ikke føler, at du har haft tid nok sammen med dem? Hvis de ikke ved det, tror jeg, det er rigtig vigtigt, at du får snakket med dem om det – enten hver for sig eller sammen, måske også sammen med dine søskende – så de ved, hvordan du har det. Måske kan I sammen finde ud af, hvordan du kan få det bedre med skiftet, og hvordan følelsen af ikke at have været nok sammen med dem, kan blive mindre. Hvad tænker du om den idé?
En mulighed for at få følelsen af at have mere tid sammen med dine forældre kunne måske være, at udnytte den tid I har sammen på en bedre måde. Det kan I fx gøre ved at aftale, at I har nogle dage, hvor I laver nogle hyggelige aktiviteter sammen, så I virkelig føler, at I har været sammen og oplevet noget rart, sjovt og dejligt sammen, som I kan tænke på og blive glad af, til I ses igen.
Det kan fx være, at I aftaler at lave noget sammen i weekenden, hvor I har god tid. I kunne tage i skoven, på stranden, cykle ture, spille spil eller hvad I nu kan lide at lave. På den måde tror jeg, at både du, dine forældre og dine søskende kan få følelsen af, at I har været sammen, til at blive større, frem for hvis I ’bare’ sidder og ser tv sammen, og egentlig ikke rigtig snakker eller laver noget sammen. Jeg håber, at det giver mening for dig.
Du kan måske også aftale med den forælder, du siger farvel til, at du ringer om aftenen for at sige godnat. Nogen gange kan det føles lidt lettere at sige farvel, hvis man ved, at man snart snakkes ved igen lidt senere. Du kan måske også have kontakt til den forælder, du ikke er hos, over sms og telefon i løbet af ugen, for at gøre savnet mindre. Det har du måske allerede?
En sidste mulighed kunne være, at snakke med dine forældre om at du har brug for at være længere tid hos hver af dem. Det kunne fx være 10 dage hos hver. Det vil selvfølgelig betyde, at der går endnu længere tid før du ser den forælder, som du ikke er hos. Måske vil det også betyde, at der går længere tid imellem, at du ser dine søskende?
Jeg tænker, at det ville være en god idé, hvis du snakkede med dine forældre om nogle af de idéer, jeg har skrevet til dig, og at I så sammen finder ud af, hvad der vil være det bedste for dig.
Det kan også være, at I skal prøve jer lidt frem, før I finder ud af, hvad der er den bedste løsning. Du kan evt. vise dem det brev, du har skrevet til Brevkassen, og mit svar til dig. Så kan de også læse de forslag jeg har givet dig.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og jeg ønsker dig alt det bedste.
Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen