Kan ikke holde ud at bo hjemme

Kære 14 årige pige

Hvor er det godt, at du har skrevet her ind, når du bliver udsat for det du gør derhjemme. Det du udsættes for er både fysisk og psykisk vold - det samme gælder for dine søskende.  Og som du selv skriver : ”Ingen børn fortjener det liv, ligemeget hvordan de er.”  og det er heller ikke lovligt.    

Du fortæller i dit brev, at du og din mor skændes rigtig meget, og at hun råber af dig og slår dig. Det er slet ikke i orden; - faktisk er det ulovligt at slå børn i Danmark. Og din far gør ingenting, når det sker. Det er meget bekymrende, synes jeg, fordi dine forældre er jo de voksne, som skal tage ansvar og sørge for at børnene har det godt og trives derhjemme.   

Som du beskriver det, er det meget tydeligt, at dine forældre ikke formår at passe godt nok på dig og dine søskende, og derfor er der brug for hjælp i jeres familie. Og når forældre ikke selv kan passe godt nok på deres børn, så skal kommunen hjælpe til. Men kommunen kan jo først hjælpe til, når de ved, hvad der foregår i familien.   

Du skriver : ”Jeg vil ikke bo hjemme mere. Jeg kan ikke holde mit liv ud, og jeg vil ikke leve sådan her mere.” Det synes jeg fortæller mig, at du er klar til, at der skal ske positive forandringer nu, og derfor vil jeg foreslå dig at betro dig til en voksen i dit lokalmiljø, som kan hjælpe dig med at tage kontakt til kommunen, således at de får at vide hvad, der foregår hjemme hos jer. Det kan være også være, at du selv har mod at ringe til din kommune og snakke med en sagsbehandler om det, der sker derhjemme? Det kan også være den anonyme rådgivning i din kommune, alle kommuner skal have en anonym og gratis rådgivning til familier, børn og unge. Du kan ringe til kommunen og høre om dette, eller søge på din kommunes hjemmeside. Sommetider er det lettest at ringe og spørge efter det.

I Danmark er det nemlig sådan, at alle voksne, der får mistanke eller viden om, at børn ikke bliver passet godt nok i deres familie SKAL give kommunen besked om det, så kommunen kan komme familien og i særdeleshed børnene til hjælp. Hvis du synes, du ikke har en voksen, som du kan betro dig til, vil jeg anbefale dig at kontakte os her på BørneTelefonen. Du kan enten ringe eller sms’e til os på 116 111 eller du kan logge dig på chatten. På BørneTelefonen og chatten sidder vi klar til at støtte, hjælpe og rådgive dig med at få det bedre, og sikre at dine rettigheder bliver respekteret og overholdt.

Du vil også kunne få en bisidder her fra BørneTelefonen. En bisidder er uddannet socialrådgiver, og vil sammen med dig kunne kontakte din kommune, således at din familie kan få noget hjælp og du evt. kan komme til at bo et andet sted. Det vil også betyde, at din kommune ved, at dine søskende heller ikke har det godt. Du kan få en bisidder ved at ringe eller skrive ind til os på 116111, eller logge på Chatten. Så kan vi snakke mere om, hvad du og vi synes kan være den bedste måde for dig.

Du skal vide, at vi rigtig gerne vil hjælpe dig, fordi du fortjener ligesom alle andre børn, at leve i en familie, hvor du har det godt, og hvor du føler dig elsket og værdsat. Så ring eller skriv til os igen, hvis ikke du får en anden voksen til at hjælpe dig.

Jeg vil også sige til dig, at det er godt, at du har veninder som du kan være hos, når det ikke er til at holde ud derhjemme. Jeg kommer til at tænke på, om der måske er en af deres forældre, som kan støtte dig i, at der kommer hjælp til jeres familie eller som vil snakke med kommunen for dig? Det kan være, at din veninde vil snakke med sin/e forældre om det først - så du ikke selv skal fortælle hele historien i første omgang. Det kræver mange gange mod at sige til andre, hvordan man går og har det, og sommetider kan man også føle sig sårbar. Men jeg håber alligevel, at du har mod på, at det også kan være en måde, at der kommer hjælp til familien, eller at du får den hjælp, som du har ret til og brug for. Jeg vil også sige til dig, at det er godt, at du har veninder som du kan være hos, når det ikke er til at holde ud derhjemme.

Jeg kommer til at tænke på, om der måske er en af deres forældre, som kan støtte dig i, at der kommer hjælp til jeres familie eller som vil snakke med kommunen for dig? Det kan være, at din veninde vil snakke med sin/e forældre om det først - så du ikke selv skal fortælle hele historien i første omgang. Det kræver mange gange mod at sige til andre, hvordan man går og har det, og sommetider kan man også føle sig sårbar. Men jeg håber alligevel, at du har mod på, at det også kan være en måde, at der kommer hjælp til familien, eller at du får den hjælp, som du har ret til og brug for. 

Kæmpe Kram til dig fra BørneTelefonen