Kan ikke holde ud at bo hjemme
Hej Brevkassen.
Jeg er en 14 årig pige, og bliver snart 15.
Jeg går i 9 klasse.
Jeg har problemer der hjemme.
Jeg skændes konstant med mine søskende, og især min mor.
Hver eneste gang jeg og min mor snakker sammen, ender det ud i et kæmpe skænderi. Hun støtter mig ikke i noget, og hver gang jeg er ked af det eller andet, siger hun det er min egen skyld, og begynder at råbe af mig.
Hun slår mig også, når vi skændes rigtig meget, men jeg tør ikke nævne det for nogen voksne, fordi jeg ikke stoler på nogen. Mine tætteste veninder ved det, og støtter mig, men de kan ikke hjælpe mig på andre måder, end at jeg har boet nogle dage hos dem, efter det har stået på.
Mine veninder kan heller ikke lide min mor, fordi hver gang de er her, råber og skriger hun, og kalder mig, og ikke mindst mine søskende nogle meget grimme ting, og snakker i det hele taget utrolig grimt. Hun har også truet min søster med at slå hende, mens min veninde hørte det.
Min far er her også, men han gør ingenting. Han forsøger nogengange, at sige vi ikke skal råbe. Men ellers gør han intet. Han er der bare.
Han har også råbt meget af mig og mine søskende førhen, og også slået os hvis han blev sur. Men han er blevet bedre. Han råber stadig meget, hvis han bliver sur, og siger grimme ting til os, men han slår ikke så meget mere.
Jeg vil ikke bo hjemme mere. Jeg kan ikke holde mit liv ud, og jeg vil ikke leve sådan her mere.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
Jeg føler mig ikke elsket, sådan som børn/unge burde føle. Jeg siger tit til mig selv, at jeg vil være meget anderledes, når jeg bliver voksen, og selv får børn. Jeg ved hvordan det føltes, at blive kaldt kælling, og blive slået, og råbt af, af sine forældre, som burde elske en, det er forfærdeligt.
Ingen børn fortjener det liv, ligemeget hvordan de er. Derfor vil jeg ud af det her.
Håber i kan hjælpe mig.
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
sådan taler du med en voksen om det der er svært
Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?
Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?
Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.