Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kan ikke holde det ud!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år!

Tak for dit brev! Det er virkelig ikke let at få sin hjerne til at give slip, når først man har fået opmærksomhed på noget, man ikke kan døje! Ens blik bliver ved med at søge hen til dét, man virkelig ikke kan lide at se. Det gælder for os alle, børn såvel som voksne. Andre børn kan sikkert fortælle om, at de har fået øje på ting, som deres forældre eller søskende gør, som de virkelig ikke kan fordrage, de gør - men sådan er det....

Gad vide, om dine forældre har forstået, at dette er et problem? Jeg tænker, dine forældre holder af dig og har lyst til, at I alle har det godt i jeres familie. Jeg tror på, I kan tale om dette! Gad vide, om ikke dine forældre har oplevet noget, der ligner dét, du fortæller. Måske i forhold til deres egne forældre. Måske i forhold til andre, de kender.

Du er 14 år gammel. Du er i puberteten, hvor du er igang med at gøre dig fri og forskellig fra dine forældre. Det er en proces, som varer din teenagetid ud og i princippet også ind i voksenlivet. Man kan godt blive lidt mere følsom overfor alt muligt, og man kan brug for mere privatliv. Det skal dine forældre måske lige vænne sig til, men jeg tror, det vil være godt, hvis du bliver ved at sige det til dem. Også selv om du ikke vil gøre dem kede af det.

Prøv også at tænke på, hvordan du i øvrigt har det i dit liv. Hvordan trives du i skolen? Hvordan trives du i forhold til venskaber? Det er muligt, at der er noget, der irriterer dig og som kommer til udtryk i, at du irriteres over dine forældre.

Du kan overveje at sige til dine forældre eller dén af dem, du taler bedst med, at der er noget, du gerne vil tale om og spørge, hvornår I kan finde tid til det. Så har du ligesom sikret dig, at der er tid og overskud til at tage dig alvorligt. Hvis du synes, det kan være svært at finde en måde at invitere dine forældre til at tale om dette, kan du overveje at vise dem dette brev. Så er I ligesom i gang.

Du er selvfølgelig også velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen og tale med een af de mange voksne, som sidder parat til at lytte og tale med dig.

Mange hilsner fra BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat