Kære pige på 13 år
Tak for dit brev, hvor du spørger, om det er dig, der gør noget forkert. Til det kan jeg svare helt kort: Nej, du gør intet forkert.
Men når jeg læser dit brev, lyder det til, at du og din mor har brug for lidt hjælp, så I kan få det godt med hinanden igen.
Der er mange teenagere, der oplever, at de skændes mere med deres forældre, end de gjorde, da de var yngre – det er helt normalt og en del af ens udvikling. Teenageren løsriver sig nemlig mere og mere fra forældrene og får sine egne meninger og holdninger.Og forældrene skal lige vænne sig til at give mere slip. Derfor kan man godt opleve, at man får lidt svært ved at enes.
Men det er slet ikke lig med, at man må sige en masse ”dumme” ting til hinanden. Fx som når din mor siger, at du er skyld i dine forældres skilsmisse. For det passer ikke. Og at true med vold, er faktisk det, man kalder ”psykisk vold”, og det kan være lige så slemt, som fysisk vold, altså som hvis man var blevet slået. Det er faktisk forbudt, og derfor skal det stoppes.
Du skriver, at din far ikke siger noget, når du skændes med din mor. Så måske kan du prøve at snakke med din far, når din mor ikke hjemme? Du kan jo fortælle ham, at du er rigtig ked af, at din mor taler så grimt til dig. Og måske kan I lave en aftale om at tale med din mor sammen? Mon det er noget, du kunne forestille dig at gøre?
En anden mulighed er at skrive et brev til din mor, hvor du fortæller, hvordan du har det. Du kan måske starte brevet sådan her: ”Kære mor. Jeg er så ked af, at vi skændes. Måske har du det ligesom mig? Og måske har du også lyst til at finde ud af, hvordan tingene kan blive anderledes?!” Du kan jo afslutte brevet, som du startede dit brev hertil, nemlig ved at skrive, at du elsker din familie – og dermed også din mor. Så ved hun i hvert fald, hvordan du har det.
Hvis tingene ikke bliver bedre derhjemme, så vil jeg råde dig til at tale med en anden voksen. Fx din lærer, en venindes mor eller en fra din familie. Vis fx det brev, du har skrevet hertil og mit svar. Den voksne vil kunne tale med dig eller din mor om den hjælp, I vil kunne få i familien fx fra kommunen. Du kan også altid selv kontakte den din kommunes anonyme rådgivning og høre, hvordan de kan hjælpe dig og din familie. Du finder telefonnummeret på kommunens hjemmeside.
Jeg håber, at det kan hjælpe, så I kan få det godt derhjemme. Hvis du har brug for det, er du altid meget velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116111.
De allerbedste hilsner
BørneTelefonen
