Brev

Kærlig Fætter

Hej bb.

Jeg er en pige på de store 13 år, som har en fætter på 16.

Jeg har altid været mega tæt med ham, og vi er begyndt at have intense øjeblikke. Her i sidste uge sad vi på hans værelse, og han lagde sin hånd på mit inderlår. Jeg tror jeg er ved at få følelser for min fætter, men det virker bare mærkeligt, (for han er jo min fætter?)

Jeg har snakket med ham om det, og vi kan godt finde på at kramme i lang tid, og holde i hånden. Vi er tit sammen efter skole, og har været det i et par år. Jeg har jo det her helt specielle bånd med ham, da vi har kunne være sammen hele mit liv.

Jeg har bare lyst til at lave noget med ham. Vi har været tæt på at kysse, flere gange, men vi har stoppet os selv fordi vi er fætter og kusine.

Hvad gør jeg?

Hilsen mig

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Det er helt naturligt, at man kan få følelser for en, også selvom man er i familie med. Når man tænker over det, er det faktisk ikke "mærkeligt", for det er jo en person, som man kender godt. Det er med andre ord en, man er tryg ved, og du beskriver jo også selv jeres bånd, som ”specielt”. 

Alligevel ved du måske, at der er nogle, der har lidt fordomme. Nogle mener nemlig, at man ikke bør være sammen med en, man er i familie med. Men der er faktisk intet ulovligt ved det. I Danmark er det lovligt at gifte sig med sin fætter – og der er også nogle, der får børn sammen. 

I dit brev skriver du, at du har lyst til at lave noget med din fætter. Men du uddyber det ikke mere. Derfor har jeg brug for at skrive til dig, at I skal være opmærksomme på, at du jo er under 15 år, som er den seksuelle lavalder. Det betyder, at din fætter kan blive dømt, hvis I laver noget seksuelt sammen. Loven er ikke lavet for at gøre sex forbudt, men for at passe på den, der er mindreårig. Altså dig. 

Når du har de følelser for din fætter, så synes jeg, du skal tale med ham om det. Du skriver, at I har været tæt på at kysse, men at I har stoppet jer selv. Betyder det, at han kender til dine følelser? Hvis ikke, så synes jeg, du skal fortælle ham det.

Hvis I har mod på det, kan I måske prøve at lave en liste, hvor I skriver fordele og ulemper ved at være sammen ned? På den måde kan I se på, om I ønsker at gå videre med jeres forhold lige nu.. det kan også være, at I finder ud af, at I vil se tiden lidt an.. 

Hvis du har brug for det, kan du altid kontakte BørneTelefonen på 111611.

De varmeste hilsner
BørneTelefonen 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat