Brev

Kæmpe stort kæreste problem!!!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år
Tak for dit brev. Jeg kan godt høre, at du er kommet lidt i klemme. - Det lyder til, du på den ene side gerne vil præsentere din dejlige kæreste for din familie, men at du på den anden side frygter din families reaktion.

Og det er der jo ikke noget at sige til. Jeg ved i hvert fald, at det er overvejelser, du deler med en del andre unge, der ligesom dig har muslimsk baggrund.

Det er aldrig rart at være nødt til at holde store dele af sit liv hemmeligt over for sin familie, så jeg kan godt forstå, hvis du helst ville kunne være ærlig omkring dit kæresteforhold...

Nu kender jeg jo ikke din familie, så derfor er det rigtig svært for mig at vurdere, hvordan de vil reagere. Nogle gange så er forældre faktisk mere forstående end man tror, (uanset hvilken religion de er tilhængere af) andre gange så reagerer forældre præcis, som man havde frygtet.

Så hvordan er det mon med dine forældre..? Det er du i sidste ende nok bedre til at vurdere  - men måske kan disse spørgsmål hjælpe dig med at finde ud af det:

Hvordan reagerer dine forældre eksempelvis, når snakken falder på kæresteforhold og den slags..? Virker de fordømmende over for andre? Virker de nervøse for, hvad andre vil tænke? Virker de bekymrede for om folk fra en anden kultur end jeres, har "dårlig indflydelse"?

Lytter de som regel til dig, hvis du vil tale med dem om ting, der er vigtige for dig? Og vil de mon være til at snakke med, hvis du prøvede at gøre det på en respektfuld måde..?

Umiddelbart tror jeg, det vil være godt for dig (og din kæreste) hvis I kunne få fortalt, at I er sammen. (Med mindre du bare er 110 % sikker på at de vil flippe helt ud.) Det vil betyde, at I ikke er nødt til at lyve, og måske kan det også være med til at skaffe dine forældres accept - hvis du er ærlig og viser dem tillid..?

Jeg tror i hvert fald, det vil være en fordel, hvis du sørger for at "advare" dine forældre på forhånd - så du ikke bare uanmeldt tager din kæreste med hjem en dag... Jeg gætter også på, det kan spare jer alle sammen for ubehagelige situationer, hvis de når at indstille sig på tanken, inden hun pludselig står i stuen...

Jeg vil derfor foreslå dig, at du vælger at starte med at fortælle det til den af dine forældre, som du tror, vil forstå dig bedst/ reagere på den bedste måde. Måske kan du sige, at du kender en dansk pige, som er rigtig sød og spørge, om du godt må invitere hende med hjem en dag, så de kan hilse på hende..? På den måde har du jo ikke direkte sagt, at I er kærester, og du viser dem, at du har tillid til dem. (Det kan de fleste forældre godt lide.) Tror du, du ville kunne gøre det?

Jeg ved ikke, om du har snakket med din kæreste om dine bekymringer, men hvis ikke du har det, vil jeg anbefale dig at gøre det. Måske vil hun også have nogle gode ideer til, hvordan I skal takle det? Måske kan du også fortælle hende lidt om, at hvis dine forældre virker lidt kølige over for hende, så handler det ikke om hende, men mere om, at de er usikre på hendes kultur og religion...

Måske kunne du også have glæde af mere personlig rådgivning. Der findes en rådgivning for unge med anden etnisk baggrund end dansk. Prøv evt. at tjekke deres hjemmeside på www.etniskung.dk - de har mange dygtige folk og det er muligt både at ringe og skrive til dem. 

Jeg håber, at mit svar har givet dig nogle ideer til, hvad du kan gøre. Du og din kæreste er naturligvis også velkomne til at ringe/ sms'e til BørneTelefonen på 116 111 - det er gratis og helt anonymt.

Kærlig hilsen fra

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat