Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Juleaften..

Min mor havde et valg mellem at komme juleaften uden hendes kæreste eller med,efter som mig og mine søskende har det svært med ham..Hun valgte at blive hjemme..Vi holdte jul uden hende og jeg er trist, over hun fatisk valgte ham frem for familien..Jeg kan personligt ikke lide ham..

Jeg har mange problemer her for tiden også at der aldrig er styr på tigene derhjemme..Jeg kommer i seng kl 23 eller 22..Jeg er 11..jeg glemmer altid idrætstøj og det er mega pinligt,at mine forældre ikke har styr på noget..

Jeg spiser ikke særligt meget,jeg er ked af det og begynder at græde når jeg ser mig selv i spejlet..Jeg tænker meget på om en plejefamile er bedre for mig,men jeg ved ikke hvad jeg skal sige..Jeg har levet her på det sidste af frøsse-pizza og er ret træt af det,fordi min far har travlt med arbejde og når han endelig er hjemme,snakker han i mobil..Jeg har prøvet at være oppe til kl 00..Jeg sover ikke særligt godt om natteb,jeg beskulere..Jeg har haft ringet til jer før…

Jeg er det dårligt..Mine far arbejder mig og min søster er tit alene hjemme..Min mor har hendes kæreste..Han vil fatisk ikke bo ved nogen af dem..Jeg skal starte i en skilsmisse-gruppe..og jeg snakker med læren om det derhjemme..jeg ønsker bare en nomal herdag..Som alle andre,i min klasse..Min lære snakker ofte med mig…Jeg vil ikke være mig,og sådan syns jeg ikke man skal have det.

Jeg er alene hjemme lige nu,min søster er gået og min far er på arbejde,jeg er bange..Jeg er ensom..Jeg er trist..Savnder bare nogle forældre der kan sige til mig hvornår jeg skal sove ovs…Kl er enda 21:35..

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du, 

Jeg kan godt forstå du blev trist over at din mor ikke holdt jul sammen med jer. Det er også meget forståeligt at du kan komme til at føle dig vred og svigtet. Jeg tænker at det er vigtigt at du holder fast i, at du ikke gør noget forkert og at det ikke er dig personligt som hun vælger fra.

Du skriver at du har det dårligt derhjemme og at der ikke er styr på noget. Med det du beskriver, lyder det til at du mangler en voksen der kan være der for dig og give dig nogle trygge rammer. Mon du har talt med din far om hvordan du har det? og fortalt ham nogle af de ting du fortæller om i dit brev?

Jeg er glad for at høre at du snakker med din lærer. Det er rigtig vigtigt at du ikke går med det hele alene og at de kender til din situation i skolen. Hvordan vil det være at vise din lærer brevet til os og mit svar? Mon læreren ved at du er overladt så meget til dig selv derhjemme? Måske din lærer vil kunne hjælpe dig med at lave en samtale med dine forældre eller få kontakt til kommunen?

Jeg tænker at det er rigtig flot at du selv er klar over hvad det er du mangler og du har helt ret i at man ikke skal have det sådan som barn. Dine forældre har pligt til at passe på dig og skabe nogle trygge rammer omkring dig og din søster. Derfor tænker jeg også at det kan være nødvendigt at dine forældre får noget hjælp. Vigtigt du giver udtryk for hvordan du har det, og at du har brug for noget hjælp så du ikke skal være så ensom og trist.

En måde at få hjælp er at kontakte os igen på BørneTelefonen. Du skriver at du har haft ringet til os tidligere. Mon du vil have mod på at ringe til os igen? Vi har bl.a. en bisidderordning som jeg tænker kunne være en mulighed for dig. En bisidder er en voksen, som er uddannet i at kunne hjælpe dig med at snakke med en fra kommunen og få den rigtige hjælp. Du kan læse mere om ordningen her: www.børnetelefonen.dk/bisidder

Jeg håber du kan bruge nogle af mine råd. Husk, du altid er velkommen til at skrive til os igen og så håber jeg du igen vil ringe til Børnetelefonen på 116111 og tale med en rådgiver, vi vil rigtig gerne hjælpe dig. 

De bedste hilsner

Børnetelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat