Jeg vil væk
Jeg har et problem.
Jeg bor hos min far da jeg har valgt ikke længere at se min mor på grund af et stofmisbrug. Jeg har en kæreste jeg snakker om alle de problemer jeg har med mine forældre. Jeg vil godt væk fra min far da vi skændes hver gang jeg kommer hjem (det skal lige siges jeg er på efterskole).
Min far er begyndt at kalde mig fed som får mig til at tænke på at jeg ikke har lyst til at spise noget, og jeg har tænkt på at stoppe med at spise. Han siger også at jeg minder ham mere og mere om min mor og det slår virkelig hårdt.
Jeg kan ikke holde ud at være i nærheden af ham mere, og han får mig altid til at græde på enten den ene eller anden måde.
Jeg vil godt flytte et andet sted hen, men ved ikke hvordan jeg skal gribe det an, så hjælp 🙁
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

sådan taler du med en voksen om det der er svært
Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?
Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?
Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.