Kære pige på 12 år
Mange tak for dit brev. Du er rigtig god til at sætte ord på den situation du befinder dig i og jeg kan godt forstå, at du lige nu føler, at du har brug for at starte forfra.
Nogle gange kan man godt ønske, at alt ville blive lettere, hvis man bare kunne flygte langt langt væk fra det hele og det er faktisk en følelse, som er vigtig at tage seriøs – for selv om det måske ikke er det mest realistiske bud på en løsning, så er det alligevel med til at fortælle, at man ønsker, at noget skal ændres.
At vokse op som skilsmissebarn kan være en udfordring for mange; man skal tilpasse sig to forskellige hjem og måske er der forskellige regler og normer i de to hjem. Det bliver som regel altid børnene som skal tilpasse sig de nye omgivelser og det kan godt være svært.
Når man bliver teenager starter også en periode, hvor egne selvstændige meninger styrkes og der stilles flere krav til en, og en form for løsrivelsesproces går igang. Man trækker sig mere væk fra sine forældre i forsøget på at finde ud af, hvem man selv er og hvad man gerne vil stå for. Man har dog stadig brug for tryghed og omsorg og derfor vil man også søge tilbage mod sine forældre igen.
Samtidig ser man måske pludselig sine forældre i et nyt lys; de kan måske ligefrem virker anderledes og lidt fremmede. Skænderier og diskussioner kan opstå og det er meget normalt – det skal dog ikke blive så meget, at det ikke er til at holde ud. Ofte bliver ens forældre også dem man øver sig på, giver udtryk for sine holdninger og værdier til, og indimellem slår det gnister så det er svært at se, at det nogensinde kan blive godt igen. Så er det nemlig vigtig, at man gør noget for at man kan diskutere og tale om uenigheder på en bedre måde. Der er hjælp af få til at få det bedre sammen.
Når jeg læser dit brev fornemmer jeg, at du lige nu synes, at det er blevet lidt for meget af det hele. Derfor tænker jeg, at det er vigtigt at du får fortalt en voksen om de tanker og følelser du har – man har nemlig brug for voksne til at navigere gennem livet med når man er barn.
Derfor tænker jeg, at du skal overveje om der er en person i din omgangskreds; det kan være en voksen på din skole, din venindes mor eller en bedsteforældre som kan være god at snakke med. Hvis man skal væk hjemmefra i en periode, kan det være en aftale man laver med nogen i sin familie. Hvis man skal i pleje i en anden familie eller på døgninstitution, så er det en sagsbehandler på kommunen man skal tale med.
Det kan måske være en god idé at fortælle det til en voksen i skolen – de kan være med til at støtte op om din hverdag, når du er der. Samtidig har de også mulighed for at sætte ind med lidt hjælp til både dig og din mor således at jeres forhold ikke behøver at være præget af konflikter. Hjælpen kan være kommunens gratis familie rådgivning til dig og din mor, hvor I kan få hjælp og gode råd til at håndtere uenigheder.
Man kan ikke få et nyt liv, men man kan se verden med nye øjne – jeg håber at du får øje på de muligheder som er lige omkring dig og får fortalt om din situation til en god og nærværende voksen!
Kærlig hilsen
BørneTelefonen