Kære pige på 13 år.
Det er godt, at du reagerer, når du mærker at du ikke trives, sådan som tingene er for dig lige nu. Dit brev fortæller mig meget ærligt, hvordan du har det med at se din far i øjeblikket, og jeg kan godt forstå, hvis du har brug for lidt afstand. Det er aldrig rart at være et sted, hvor man ikke føler sig velkommen.
Det lyder som om, at tingene måske er gået lidt skævt mellem jer. Både efter at du valgte at blive i København hos din mor, men også efter din konfirmation. Jeg vil prøve at se på, hvad du har af rettigheder, når det gælder samvær med din far.
Som jeg fornemmer det, ønsker du ikke lige nu, at fortsætte med at se din far. Jeg kan ikke helt læse, hvor meget I ses i øjeblikket, men det betyder heller ikke så meget. Det vigtige for dig at vide, er, du har det, der hedder initiativret.
Det betyder, at du kan bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, fordi du har et ønske om at ændre på, hvor meget du skal se din far.
Din initiativret betyder desværre ikke, at du helt selv kan bestemme. Det er stadig dine forældre og Familieretshuset, der skal blive enige om en ordning. Men de skal lytte til dig. Og dine ønsker skal tages med i deres overvejelser.
Hvis du vil bruge din initiativret, kan du ringe til Børnenes Skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50. Du kan også skrive et brev til Familieretshuset. Du kan printe brevet her. Det kan også være, at du kan bede en voksen, som du kender, om at hjælpe dig med at skrive brevet til Familieretshuset. Måske en lærer på din skole, en pædagog på din klub eller en anden voksen? Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig. Det kan du læse mere om ved at følge linket her.
En bisidder kan gå med dig for at støtte dig og hjælpe dig med at få sagt de ting, som du synes er vigtige. En bisidder kender også meget til børns rettigheder og kan derfor også fortælle dig om de rettigheder, du har.
Vores bisiddere har hjulpet rigtig mange børn og unge, der har haft det svært, med at få den hjælp de har brug for. Hvis du gerne vil høre mere om, hvordan en bisidder kan hjælpe dig, så ring til os på 116111.
Når alt det her er sagt, så spekulerer jeg også lidt på, hvor meget du har talt med din mor om det her ønske? Og om det du oplever hos din far? Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, hvordan kontakten til din søster er, efter at hun valgte at flytte tilbage til ham og til Jylland? For det allerbedste ville være, at du får luftet dine tanker med en tæt på dig – og gerne en som måske også kender din far lidt. Hvis din mor kender til dit ønske, kan hun også bedre tale din sag, hvis det skulle ende med, at I får sat et møde op i Familieretshuset.
Det kan også være, at din far faktisk godt forstår dit behov for at blive i København for en periode? Og at I på den måde slet ikke behøver møde eller hjælp fra fx en bisidder. Måske hans opførsel i virkeligheden skyldes manglende overskud, og at han godt kan fornemme, han ikke er helt er den far for dig, som du faktisk har brug for. Og ja, krav på. For du har ret til at have det godt og til at være tryg, både når du er i København og i Jylland.
Når du skriver at tidligere har prøvet at begå selvmord og stadig tænker på det, så gør det mig også ekstra bekymret. For det understreger endnu en gang, at du ikke trives lige nu, og at noget skal ændres, for at du kan få det bedre. Mon nogen kender til de her tanker? En god veninde fx? Jeg har talt med mange unge, som af forskellige grunde har haft samme tanker og en følelse af, at alting kan virke håbløst. Men når først man gør alvor af tankerne, så har man brug for hjælp. Og brug for at tale om, hvad der måske er med til at give en de tanker.
Som sagt tror jeg, at dine svære tanker kan hænge sammen med dit samvær med din far, som lige nu ikke fungerer. Derfor vil jeg holde fast i mit første råd til dig, om at få undersøgt mulighederne for at ændre i det samvær. Hvis det så lykkes, men du fortsat oplever at få selvmordstanker – så lov mig, du siger det højt igen. Ligesom du har gjort i dit velskrevne brev her.
Tanker har det med at vokse som en ballon i maven, hvis ikke man lukker luften ud og får dem sagt højt. Det kan være til en tæt ven, til din mor eller til en professionel. Din læge vil fx altid kunne henvise dig til en psykolog, hvis du fortæller, at du har fortsat har tanker om selvmord. Det kan for mange føles enormt lettende at tale med en “fremmed”, som ikke kender en i forvejen, og hvor man selv kan få lov at fortælle sin historie – præcis som man selv oplever det.
Dit ærlige brev herind fortæller mig, at du er handlekraftig og klar til at lave ændringer i dit liv for at få det bedre. Jeg håber meget at du vil bruge dén styrke til at forsøge at tale med din mor – eller måske din far, om muligheden for ændring af samvær. Hvis du ikke har mod på det lige nu, så start med at ring til Børnenes Skilsmissetelefon (tlf. 20 60 05 50), og hør mere om den initiativret, jeg fortalte dig om. For du har rettigheder, når det gælder samvær.
Jeg ønsker dig alt det bedste.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
