Kære Pige på 15 år,
Tak for dit brev. Hvor er det godt, du har fundet overskud til at skrive til os. Du skal vide, at selvom man er 15 år, må man godt blive ked af det og man kan også have brug for voksne, som lytter og giver omsorg. Det har du ret til og fortjent.
Det er faktisk flot og modigt du talte med din veninde om hvordan du har det, for når man ikke har det godt, har man brug for nogen der lytter og også gerne hjælper en. Derfor bekymrer det mig, den måde dine forældre reagerede, da de opdagede du havde talt med din veninde. Jeg havde håbet, de ville spørge ind til, hvorfor du ikke føler du har det godt og forsøge at hjælpe dig, men sådan blev det ikke. Derfor har du brug for noget hjælp udefra, så du kan få det bedre. Jeg håber virkelig, du holder fast i dit mod til at få hjælp. Du har allerede taget dit næste skridt på vejen til at få hjælp ved at skrive til os.
Jeg forstår godt, at du har lyst til at komme væk fra det hele, men som jeg kan læse har du også et ønske om et bedre liv. Hold fast i dette, for alle de følelser, du har, er helt naturlige, når man ikke bliver forstået og lyttet til.
Som du sikkert ved, sker der rigtigt meget med én, når man er teenager, og de forandringer kan være svære for de fleste forældre. Forældrene ved tit ikke, hvad de skal stille op med de unge i konflikter, eller hvis de f.eks. får kritik af deres børn, så handler nogle forældre på den måde, at de trækker forældrekortet, hvor det er dem, der bestemmer, og den unge bare har at rette ind. Det - ved jeg godt - er lidt groft sagt, men det er ofte det, der sker i familien. Den unge sidder tilbage med en masse følelser, der ikke er blevet forstået og hørt, og det er IKKE i orden.
Det er forældrenes ansvar at passe på dig og skabe et trygt hjem, hvor du kan udvikle dig. Det lyder til, at dine forældre lige nu har brug for noget hjælp til at kunne skabe det hjem, som er deres ansvar.
Det er super flot, at du fik betroet din veninde, hvordan du havde det, men ØV at der ikke kom noget godt ud af det, og at de voksne ikke tog imod det som et tegn på, at det var tid til, at I i familien fik snakket. Nu er det vigtigt, at du får hjælp af en voksen til at få snakket med dine forældre. Det er ikke i orden, du skal være alene med alle de tanker og følelser. Er der en voksen, du har tillid til? Det kunne være en lærer på din skole, din lærer har pligt til at hjælpe dig, hvis de kender til en familie, der har brug for lidt hjælp i en periode. Det kan også være, at der er en voksen i din familie, der kunne være med til at snakke med dine forældre?
Jeg ved, at det kan være super svært at få taget hul på sådan en snak. Du kan - som en hjælp - bruge brevet til os og svaret. Det kan være rart at have noget at støtte sig til. Jeg håber, du holder fast og finder mod til at få talt med en voksen, så du kan få den hjælp, du fortjener.
Hvis det hele er lidt for meget lige nu, kan du starte med at ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke.
De bedste hilsner BørneTelefonen