Jeg vil ikke mere

Kære pige på 15 år!

Tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du skriver til brevkassen for at få hjælp, for dét dine forældre udsætter dig og dine brødre for er slet ikke i orden, og det skal stoppes hurtigst muligt. Jeg kan godt forstå, at du har mest lyst til bare at tage væk fra det hele. Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig og få dig til at se lyset – eller måske et lysglimt – igen.

Jeg synes, at den vold dine forældre udsætter dig for – både fysisk og psykisk – er meget grov og ydmygende. Der er ingen tvivl om, at det er fuldstændig uacceptabelt og ikke mindst ulovligt at udsætte sine børn for sådan noget. Jeg kan virkelig godt forstå, at du har det dårligt, for dit selvværd må være helt ødelagt efter den behandling, de har udsat dig for. Det fortjener ingen mennesker at leve under. Men du skal ikke opgive håbet om et bedre liv, for der er hjælp at hente, så du kan få det godt igen, og få udsigt til masser af lys. Du har allerede taget første skridt ved at skrive til brevkassen og bede om hjælp. Det er SÅ godt gået! Du er virkelig en sej og stærk pige. Vi vil gøre alt hvad vi kan, for at hjælpe dig.

Din beskrivelse af, at du for det meste ligger i din seng og ser film i mørket, og at du ikke kan lide at have for meget lys på dit værelse, giver mig en bekymring for, om at du måske kan være ved at udvikle en depression – hvilket slet ikke ville være mærkeligt med de forhold du lever under. Men meget peger også på, at du gerne vil skabe forandringer i dit liv, og at du gerne vil have det bedre. Det lyder fx som om, at du gerne vil være noget mere sammen med dine venner. Jeg tænker på, hvorfor du mon har valgt at stoppe til håndbold? Måske ville det være en god måde, at komme ud og være sammen med nogle kammerater på, hvis du genoptog det?

Jeg tænker på, om der er nogen voksne der ved, hvordan det er hjemme hos jer? Har du fortalt det til nogen? Hvis du ikke har det, er det rigtig vigtigt, at du får det gjort, så du kan få noget hjælp. I dit brev beskriver du din bekymring for, at du skal vente, hvis du kontakter kommunen, og hvad dine forældre kan finde på at gøre i mellem tiden. Det lyder som om, at du har undersøgt muligheden for at få hjælp gennem kommunen, og har sat dig ind i, hvordan det foregår. Har du mon det? Det er helt rigtigt, at kommunen har pligt til at undersøge de forhold du lever under derhjemme, hvis de får en underretning om, at du bliver udsat for fysisk og psykisk vold. En underretning kan være et brev eller en telefonopringning fra en voksen, du har fortalt om volden (fx din lærer eller en anden du er tryg ved), eller det kan være dig selv, der henvender dig til kommunen. Det er også helt rigtigt, at der kan gå noget tid før de beslutter, hvad der skal ske, og hvordan de kan hjælpe dig. Det kan fx være, at de beslutter, at du skal bo på et opholdssted eller andet, så du kommer væk hjemmefra, og dermed bliver beskyttet mod volden.

Jeg kan godt forstå, at du er bekymret for den ventetid der vil være, mens kommunen undersøger de forhold du lever under. Jeg tænker, at det i den periode er vigtigt, at du har en plan for, hvor du kan være, hvis du ikke har lyst til at være derhjemme, eller hvis dine forældre bliver voldelige eller udsætter dig for psykisk vold. Det kan fx være, at du kan tage hjem til en veninde og sove, hvis det sker. Eller måske er der en i din familie, du kan være hos?

Hvis dine forældre slår dig, kan du også tage på skadestuen eller ringe til politiet. Begge steder har du mulighed for at få kontakt til kommunen, som kan lave det, der hedder en akut anbringelse, hvis de vurderer, at det er for farligt for dig, at være hjemme hos dine forældre. De vil så finde et opholdssted eller en døgninstitution hvor du kan være imens de undersøger dine forhold derhjemme.

Under alle omstændigheder synes jeg, at det er rigtig vigtigt, at du finder en voksen som du har tillid til, og som du har lyst til at betro dig til. Det kan virke som en stor opgave at stå med alene, og jeg tror, det er vigtigt, at der er nogen, som hjælper og støtter dig. Det voksne kan måske også sige til rådgiverne i kommunen, at du har brug for hjælp og et andet sted at være, hurtigst muligt. På den måde har du måske mulighed for at få et andet sted at bo, imens de undersøger forholdene hjemme hos dig.

Hvis du ikke har lyst til at fortælle en voksen om den vold, du bliver udsat for, kan du ringe eller skrive til Børnetelefonen. Vi kan både hjælpe dig med, hvad du kan gøre her og nu – hvis dine forældre udsætter dig for fysisk eller psykisk vold. Vi kan også hjælpe dig med at skrive en underretning til kommunen. Du skal bare ringe eller sms’e på 116 111 eller logge ind på chatten på www.bornetelefonen.dk og fortælle, at du gerne vil have hjælp til at der bliver lavet en underretning til kommunen, dvs. et brev om hvordan I har det derhjemme. Så er der en sød rådgiver der hjælper dig, og fortæller hvordan det kommer til at foregå. På BørneTelefonen har vi også Bisiddere, som kan tage med dig op på kommunen, for at fortælle om din situation derhjemme, og gå med dig til møder.. Du kan høre mere om Bisiddere, hvis du ringer eller skriver til BørneTelefonen. Du kan også læse om Bidsiddere på www.bornetelefonen.dk/bisidder.

Jeg håber virkelig, at du vil ringe/skrive til BørneTelefonen, så vi kan hjælpe dig videre.

Mange knus og kærlige hilsner
BørneTelefonen