Kære pige på 14
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå at du er ked af det når din far og mor skændes hele tiden, og din far siger at du er syg i hovedet. Det er slet ikke rart at være i.
Mange teenagere oplever at det indimellem er svært med forældrene, og det lyder da heller ikke til, at der er en god stemning i dit hjem for tiden. Du er sikkert ikke anderledes end de fleste teenagere og jeg tror bestemt ikke at du er syg i hovedet. Måske er det noget din far siger fordi han er i dårligt humør over alle skænderierne - men uanset hvad der trykker ham så skal det bestemt ikke gå ud over dig.
Du fortæller at du gerne vil flytte hjemmefra og have dine 3 katte med. Det er svært for mig at sige hvad der er den bedste løsning for dig. Jeg tænker, at det nok er bedst at du bor sammen med nogen som kan være der for dig og støtte dig fx med skole eller hvad der nu kan være brug for.
Det er dejligt at høre, at du har en storesøster som du kan bo hos. Du fortæller ikke hvor gammel din søster er eller om det er realistisk at du kan bo hos hende? Det er jo også tæt på dine forældre som du skriver, og måske endda for tæt på? Måske er 50 m også en passende afstand - forstået på den måde, at I får lidt luft mellem jer og du kan være hos dine forældre når det er ok for jer og gå til dig selv når det passer bedst med jer. Måske vil være en måde at undgå de store sammenstød, eller at du skal overvære dine forældres skænderier?
Samtidig tænker jeg også over, om I har talt om hvordan I har det i familien eller om der var noget I kan gøre på en anden måde? Mon det er noget du har mod på at tage hul på derhjemme - en dag hvor der er lidt mere fredeligt? Hvordan vil det mon være hvis du sagde eller skrev i et brev, at du er ked af skænderierne og de ord der bliver sagt - at du ønsker det vil være på en anden måde hvor I taler med hinanden? Jeg ved ikke, om I har overvejet at tale med en familierådgiver i jeres kommune? Der er i alle kommuner mulighed for at få anonym og gratis rådgivning. Det hjælper ofte, at det er en udenfor familie som lytter til jer og rådgiver jer om hvad der kan hjælpe i jeres situation - hvilke aftaler eller ændringer der skal til.
Jeg kan ikke afgøre hvad der er bedst for dig og din familie, eller om du måske tænker at en plejefamilie vil hjælpe? Sommetider kan det også være en god løsning at tale med sine forældre om muligheden for et år på en efterskole. Det er jo godt nok dyrt at tage på efterskole, men jeg ved at forældre har ret til tilskud alt hvad de tjener i løn. Nogle kommuner støtter også økonomisk. Men disse muligheder er noget du, eller I, skal tale med en sagsbehandler i kommunen om. Det betyder, at du også selv kan ringe til kommunen og bede om at tale med en sagsbehandler, fx hvis dine forældre ikke vil ringe. Måske er det så noget din søster kan hjælpe dig med. Herefter fortæller kommunen hvad de kan hjælpe dig/jer med. Mange kommuner kan tilbyde familien hjælp til at få det bedre sammen og det er måske også en mulighed?
Jeg vil råde dig til at gå videre med dine spørgsmål. Du kan f.eks. vælge at ringe til BørneTelefonen på 116 111 som du kan fortælle lidt mere om din situation derhjemme. De kan evt. henvise dig til en bisidder, som er en sød voksen der kan tage med dig på kommunen og snakke med dem om din situation. Hvis du har en god lærer du kan snakke med, kan du også bede om at komme til at tale med hende eller ham, og forklare din situation.
Vi har jo også en ForældreTelefon, som dine forældre anonymt kan ringe til - 35 55 55 57 - hvis de har mod på det?
Kærlig hilsen BørneBrevkassen