Kære pige på 13 år,
Tak for dit brev med titlen "Jeg vil ik mere.." Det er godt, du skriver, når du følte, at det hele bare var træls...
For at begynde med det gode: Hvor lyder det godt, at du, din lillebror og din far endelig har fundet et fint sted at bo.
Men det er da godt nok træls, at du og din far skændes så tit, og at der er mange ting , du ikke må, f.eks. være sammen med dine veninder eller din mormor og morfar. Det kan jeg godt forstå, går dig på...
Og så er der det med din fars kæreste, som du ikke har et så godt forhold til. Når du er ked af det, kommer du altid til at tænke på - du skriver "min osv" - er det måske din mor? Det er godt nok 9 år siden, hun døde, men hun betyder selvfølgelig stadig meget for dig. Så det vil i hvert fald ikke være underligt, hvis du kommer til at tænke på hende...
Jeg kan også godt forstå, hvis du godt kunne tænke dig at se lidt mere til din mormor og morfar... Har du mon mulighed for at skrive til dem/ maile til dem og fortælle dem, at du savner dem og gerne ville se dem mere, hvis du måtte for din far? Det kunne jo måske være, at din far ville give lov, hvis de voksne snakkede sammen..?
Jeg tænker på, om det har været svært for jer at tale om din mors død, og at I savner hende? Det kan være svært for alle parter, hvis dette er noget, man ikke taler om - og det er måske også derfor, at du kun sjældent må være sammen med din mormor og morfar.
Sådan som du beskriver dit forhold til din far, gør mig bekymret for, om de voksne omkring dig har lagt mærke til, hvor svært du har det for tiden. Og jeg tror, det vil være godt, hvis du kunne fortælle en af dine lærere om, hvordan du har det. Ville du mon have mod på at printe brevet til BørneBrevkassen ud og vise det til en af lærerne..? Jeg tænker nemlig, at de vil kunne hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du (og din familie?) kan få noget hjælp. Det skal jo ikke være sådan, at du føler, det ødelægger dig at bo hjemme hos din far og din fars kæreste...
Hvis du tror, at din far ville forstå, at der er nødt til at ske nogle forandringer, hvis han læste, hvad du skrev- og hvad vi svarede... Så kunne du måske vise din far dette brev + svar, så I kan snakke om jeres forhold og hvad der skal ske, for at du kan få det bedre derhjemme...
Ellers kunne du ringe til BørneTelefonen og snakke med en rådgiver om, hvad du ellers kunne gøre? Rådgiverne der er meget søde og gode til at snakke med børn og unge.
Mange hilsner BørneBrevkassen
