Brev

Jeg vil i plejefamilie

Kære børnetelefonen.

jeg er en pige på 15 år og skriver til jer, fordi jeg virkelig gerne vil i plejefamilie, men ikke ved hvordan.

jeg er ikke glad for mig hjem, jeg er faktisk rigtig ulykkelig her, og også bare generelt den by jeg bor i.

min mor siger tit ting som “vi skal spare”, og det går rigtig meget udover mig, hvilket hun også ved. vi har tit ikke mad herhjemme, og når jeg er sulten må jeg jo så selv tage og købe noget for mine penge. men problemet er, at jeg ikke har nogle. jeg har godt nok et job, men min mor tillader mig ikke at få kortet.

desuden spurgte jeg engang ved morgenbordet sådan “elsker I mig egentlig?” og min mor med det samme sådan “nej”. hun havde også på et tidspunkt sagt hun fortryder mig. hun ødelægger gerne mine drømme, og det kan man også bare mærke på hende.

min far er til gengæld fin nok. men han er tit for meget. han passer på mig osv., men han gør også ting som gør, at jeg ikke føler mig tryg, som f.ek. at kigge på mine bryster. jeg havde på et tidspunkt en lidt nedringet tæt siddende trøje på, som jeg her i den kolde tid rigtig tit har under mit tøj. og så kom min far om hjørnet og skulle lige snakke med mig om noget, og jeg kunne se på ham, hvor hans øjne var. og de var altså under halsen.

generelt min familie er ik så glade for mig.
min bror har indirekte haft kaldt mig en luder, mens mine forældre og ene søster stod ved siden af og bare grinte ad det.

en del fra familien har sagt jeg bare skulle hænge mig, og jeg må indrømme at jeg tit har overvejet det.

ikke engang i skolen føler jeg mig tryg. folk gør ret tit grin med mig, drengene i hvertfald. pigerne kan være søde og flinke nok, men man må i hvertfald ik stole for meget på dem.

min dansk lærer har tit gjort grin med mig. fx skulle jeg på et tidspunkt analysere en sætning, sætter kryds, bolle etc., hvilket jeg har rigtig mange problemer med, hvilket hun også ved. jeg skulle lave det for hele klassen, og da alle fandt ud af, at jeg ikke kunne, begyndte alle bare at grine – også min lærer.

for mig er det slet ikke sjovt at være i skolen, mine lærer forventer alt for meget, og jeg kan slet ik følge med i halvdelen.
jeg må så til gengæld sige, at jeg har nogle fantastiske venner som virkelig prøver at være her for mig, og som tit har sagt jeg skulle gå på kommunen.
men jeg tør bare ikke.

jeg er bange for, at man ikke tror på mig, og igen vælger at tro på mine forældre.
for, engang for nogle år valgte min far at køre mig i skole. på vejen derhen slog han mig, men jeg husker ikke helt hvorfor.
da jeg kom på skolen, fortalte jeg det til en klassekammerat, og sammen gik vi til en pædagog. han valgte at give mig noget morgenmad, og så ringe til politiet.

da jeg kom hjem, fik jeg den største skideballe af min mor, “din far klappede dig bare, skam dig”
politiet valgte at tro på min far..

at mine forældre egentlig ikke gider mig, er noget de ikke rigtig sætter skjul på..
og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere, for at være ærlig..

Pige, 15 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 15 år.

Mange tak for dit følsomme og ærlige brev omkring hvordan du har det.

Det lyder til, at du ikke trives derhjemme. Og ud fra de ting du beskriver, så synes jeg, ligesom dine venner, at du skal kontakte kommunen og fortælle om, hvordan tingene er hjemme i din familie. Her kan du også fortælle, at du har et ønske om at komme i plejefamilie. Så skal kommunen undersøge forholdene hjemme i jeres familie. Du kan også vise kommunen, det brev du har skrevet herind, da det også beskriver, hvordan du oplever forholdene i din familie.

Jeg synes, at det lyder meget bekymrende, at din far engang har slået dig på vej til skole og at din mor svarer nej, når du spørger hende, om de elsker dig. Jeg bliver også bekymret over, at du skriver at der ikke altid er mad derhjemme og at du ikke har nogle penge at købe noget for - hvad gør du så når du er sulten? Og hvad bliver der af de penge, som du tjener på dit arbejde? Du har ret til selv at bestemme over de penge, som du tjener på et arbejde. Hvad er det mon for noget med, at nogen i din familie siger at du skal hænge dig? Det lyder bestemt ikke som noget man siger til hinanden, heller ikke selv hvis det skulle være sagt i sjov!

Du skriver at din far er fin nok - men at du er utryg ved ham, og at du føler, at han kigger på dine bryster. Det lyder bestemt ikke rart, og det bekymrer mig, at du føler dig utryg ved din far. For det er jo forældres opgave at give deres børn tryghed og ikke utryghed! Det lyder også meget groft, hvis din familie har grinet af, at du blev kaldt luder af din bror - det er bestemt heller ikke en okay opførsel.

Det er godt at høre, at du har nogle fantastiske veninder. Det lyder også til, at du er en rigtig sød og eftertænksom pige. Og selvfølgelig skal du have det godt og trygt! En mulighed kan være, at du spørger en af dine veninder, om de vil hjælpe dig med at tage kontakt til kommunen? Du kan også få hjælp af en voksen fra BørneTelefonen, en såkaldt "bisidder" som kan tage med dig til et møde hos kommunen, hvor du kan fortælle om hvordan du har det og dit ønske om at bo et andet sted. Du kan ringe til BørneTelefonen på telefon: 116 111 og spørge mere om hvordan det foregår (her kan du være anonym), eller du kan ringe direkte til bisidderne på telefon 35 55 55 59. Du kan evt. have en veninde ved din side mens du ringer, hvis det gør det lettere.

Bisidderen hjælper også med at dine rettigheder, bliver overholdt. Og du har ret til at blive passet på og lyttet til. Derfor skal kommunen også reagere, hvis du fortælle dem det, som du har fortalt her til os. Du kan læse mere om bisidderne her: https://www.bornetelefonen.dk/bisidder-børnetelefonen

Du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen, hvis du er ked af det, eller hvis du har brug for flere råd omkring det derhjemme eller om skolen og din trivsel der.

Jeg håber du har fået lidt mere mod på at tage kontakt til kommunen og prøve at opsøge hjælp i forhold til hjemmesituationen!

Mange hjertevarme og kærlige hilsner fra BørneTelefonen

Fore

pykisk vold

Flere breve om Vold

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Læs mere her

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Se hvordan

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Prøv at bygge et brev