Jeg vil gerne være en anden

Hej Børnetelefonen.

Her på det sidste er jeg begyndt ta få et rigtigt stort problem, der fylder ret meget i mit hoved. Jeg vil gerne være en anden end den jeg er og jeg vil gerne have et “andet” liv.

Faktisk har jeg alt man kunne tænke sig. Jeg rider til hverdag og har min egen hest, jeg bor lige ved siden af min mormor, som jeg elsker rigtigt højt, og selvom mine forældre er skilt, kan de sagtens enes. Jeg skal snart konfirmeres, og jeg har fået en virkelig flot kjole, og jeg skal konfirmeres på et slags slot, der ligger på stranden. Jeg går på privatskole, og jeg får topkarakter i næsten alting, og jeg har det ret nemt.

Min mor er meget fornuftig, og hun er nem at snakke med.

Alligevel… alligevel er der bare noget i mit hoved der ikke giver mening.

Jeg synes bare, at det hele er lidt underligt. Selvom jeg er ret glad for at ting er som de er og har god grund til at være det kan jeg ikke lade være med at tænke at jeg gerne vil være en anden.

Jeg vil RIGTIG gerne have min egen YouTube kanal, men jeg ved at min mor er EKTSREMT fornuftig og mener at det er noget pjat.
Der er en YouTube-kanal som jeg følger med i hele tiden. Jeg elsker den, og ham, der har den er virkeligt mit store forbillede. Han er omkring 18-19 år gammel. Han siger selv, at han er fjollet og at han ikke er ret god i skolen, og så har han en tatovering… Han er VIRKELIG mit store idol.

Han hedder Morten Münster og jeg ved jo godt, at han nok er anderledes i virkeligheden, end han er på video, men alligevel føler jeg på en måde at vi har noget til fælles. Han har lavet en video om hvorfor han er startet på YouTube og det var noget med at han levede i sin egen fantasiverden. Jeg har det lidt på samme måde.

Jeg kunne derfor virkelig godt tænke mig at lave videoer og den slags, men det kan jeg ikke komme til.

Jeg har ikke fortalt mine forældre hvor meget jeg ELSKER ham, men jeg har vist dem hans videoer for at bringe emnet på banen. Jeg fik dem ikke fortalt hvor meget jeg elsker ham, da de sagde, at han havde en tatovering, og at han bandede for meget, og at hans hår var mærkeligt, og at han virkede ufornuftig. De sagde faktisk bare at han var åndssvag og dum.

Det gjorde mig bare RIGTIG ked af det, for det var jo præcis den måde jeg gerne ville prøve at være på. Derfor aner jeg ikke hvad man skal gøre.

Min familie er imod alt, der minder om tatoveringer, dårlige karakterer, rygning, alkohol og alle “ufornuftige ting”.

Det er på en måde, noget jeg savner lidt for jeg har aldrig prøvet det.

Nogle gange kunne jeg godt tænke mig at leve på den måde. Jeg kunne godt tænke mig at få lov til at leve det slags liv.
Jeg ved godt, at rigtig mange fra min klasse tror at jeg har det ret nemt, men dette problem er noget der er begyndt at gå mig rigtig meget på. I min klasse er jeg kendt som lærerens kæledække, den med de gode karakterer, den der har styr på ALLE lektier, den der går tidligt i seng, den der er sund og alt muligt andet.

Alle de ting er jeg ved at være træt af. Jeg kunne bare godt tænke mig for en gangs skyld at kunne gøre noget lidt dumt og ufornuftigt, hvor mine forældre ikke blev “skuffet”.

Jeg ville ikke bytte min hest, min familie eller min skole for noget men på samme tid tænker jeg, om jeg egentlig ikke ville være mere lykkelig, hvis der ikke blev stillet så mange krav til karakterer og den slags, hvis jeg aldrig havde kendt til det liv, jeg har nu?

Jeg føler, at hvis jeg bare kunne glemme det liv jeg har nu og starte HELT forfra (jeg snakker nye forældre, nyt hus, ny krop, nyt ALT)

Jeg ved jo godt, at det ikke kan lade sig gøre, og det gør det bare endnu værre for det er ikke noget, der ligger i mine hænder!?

Det er en meget svær følelse at forklare.

På en måde føler jeg at det hele har noget med det der YouTube-noget at gøre, men jeg tør simpelthen ikke starte, fordi jeg ikke tør at spørge mine forældre.
Jeg har overvejet at gøre det uden deres tilladelse, men det tør jeg heller ikke.

Det blev et langt brev, og jeg ved ikke om man overhovedet kan forstå den følelse jeg beskriver.

Havd skal jeg gøre? Jeg føler at det ville hjælpe mig at starte på YouTube, men det er nærmest udelukket.

Jeg føler ikke at jeg kan sige det til mine forældre eller venner eller andet familie, men på samme tid er det ret hårdt at holde det for sig selv.

Skal jeg spørge mine forældre om jeg må starte på YouTube, selvom jeg er 99,999999% sikker på at hun siger nej?

Jeg håber virkelig I kan hjælpe mig….