Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg vil gerne væk

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Det lyder ikke spor rart at være dig hjemme i din familie. Du føler dig udenfor og føler, at du ikke er en del af familien længere. Det lyder rigtig ensomt.

Du skriver mest om forholdet til din mor, så jeg tænker, at det mest er i forhold til hende, at det brænder på. Sommetider går det dig så meget på, at du har overvejet at stikke af hjemmefra. Så panisk kan man godt føle sig, men det er godt, at du ikke har gjort det, for i det lange løb gør det ofte kun tingene værre. Og det tror jeg godt, at du ved.

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du er rigtig god til at bede om hjælp. Du kontakter dine venner og får trøst af dem, du får trøst fra dine to ponyer, og nu har du bedt om hjælp på BørneTelefonen. Det er en rigtig god egenskab du har der, for selv om det ikke ændrer din situation derhjemme, kan det mindske ensomheden at blive trøstet.

Du skriver, at du er fars pige og at du snakker bedre med ham end med din mor. Men jeg får en fornemmelse af, at du ikke har snakket med ham om de ting, du beskriver i dit brev, så jeg tænker på, om din far ved, hvordan du har det i familien?  Måske tænker du, at du helst ikke vil gøre ham ked af det? Eller ...?

Måske tager du mere hensyn til din far end til dig selv, men jeg synes, din situation er så alvorlig, at jeg vil foreslå, at du sætter dig selv i centrum og hurtigst muligt får snakket med ham om de ting, der gør, at du ikke føler dig som en del af familien. Hvis det er svært at sige, kan du skrive et brev til ham, hvor du beskriver problemerne og det de får dig til at føle.

Måske kunne du også tænke over, hvordan du tror, det kan blive bedre for dig at være i familien.Hvad skal der til, for at DU trives? Hvad er det DU savner i familien?

Hvis du får en snak med din far om både problemerne og dine forslag til, hvordan det kan blive bedre, er der måske mulighed for, at tingene kan vende i familien, og alle respektere og holder af hinanden for den man, og ikke på grund af pokaler og karakterer.

I første omgang vil jeg foreslå, at du prøver det. Hvis du ikke synes, det hjælper dig, kunne det næste skridt være at ringe eller sms'e til BørneTelefonen på 116111 eller logge dig ind på Chatten. Her kan en rådgiver snakke videre med dig og vurdere, om din situation er så vanskelig, så kommunen skal gå ind og hjælpe dig.

Mange gode tanker fra BørneTelefonen  

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat