Brev

Jeg vil gerne væk fra min familie

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære C.

Det er fint, at du vælger at skrive brev og fortælle om problemerne i familien og om dine selvmordstanker. Og det er rigtig godt, at du har stoppet dig selv, når du har været aller mest trist og modløs. Det bedste, du kan gøre, er nemlig at bede om hjælp, og det har du gjort nu. Flot!

Du har haft en svær opvækst med vold og trusler, og har tidligere oplevet, at det hjalp, at en person talte med dine forældre. Men nu er den gal igen.

Det er fint, at du har prøvet at tale med din mor om problemerne, men desværre har det ikke hjulpet dig.

Når et barn eller en ung ikke har det godt i sin familie, er det Socialforvaltningen i kommunen, der skal hjælpe til at finde en løsning.

Du kan godt selv kontakte en sagsbehandler ved at ringe til kommunens hovednummer, det kan du finde på kommunens hjemmeside. Men det kan godt være lidt svært at gøre selv, så måske kunne du igen få hjælp fra en lærer, det har jo været en hjælp før. Du kan jo vise dit brev som en start på en samtale med læreren.

Du kan også få hjælp fra en bisidder her fra BørneTelefonen. En bisidder er en socialrådgiver, der kan støtte og hjælpe dig, hvis der skal være møder med en sagsbehandler i kommunen, og som kan oplyse dig om dine rettigheder. Hvis du ønsker en bisidder, kan du ringe til BørneTelefonen på 116111, så hjælper vi dig med det.

Mange gode tanker fra BørneTelefonen

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat