Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg vil bo hos far

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Jeg kan godt forstå, du får lyst til at bo hos din far, når du oplever, det fungerer dårligt hos din mor. Samtidig kan jeg også godt forstå, hvis din mor synes det er svært, hvis du skal bo hos din far. 

Selv om du kan komme til at bo hos din far, så vil det være godt, hvis forholdet til din mor og papfar blive bedre. Ved din mor, at du bliver ked af det, når hun kritiserer dig og at du føler du bliver skældt ud og råbt af? Har du også talt med hende om, hvordan du har det i skolen?

Hvis man er vant til skænderier, så kan der ske det, at man glemmer at få talt ordentligt med hinanden og det tænker jeg vil være godt, hvis det kan lade sig gøre.

Hvordan ville det være, hvis du og din mor satte jer ned i fred og ro og talte sammen på et tidspunkt, hvor I ikke er sure på hinanden? Måske kan din far være en støtte for dig her. Måske kan I tale om det, alle tre. Både din mor og far har jo ansvar for, at du har det godt og trives. Inden sådan en snak kan det være en god idé at skrive ned, hvad du gerne vil sige. Man kan nemt komme til at glemme noget, når man sidder i situationen.

Du har også en rettighed - den kaldes initiativret. Det betyder, at du kan skrive eller ringe til Statsforvaltningen om, at de skal indkalde din mor og far til et møde sammen med en rådgiver. Her kan de sammen snakke omkring dig og hvordan du kan få det bedst muligt. Du kan ringe ind til Børnenes Skilmissetelefon på 20600550, og få god hjælp til at finde ud af, hvad der er bedst at gøre. Du kan  læse mere om det her: http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=8905 og det er søde og hjælpsomme rådgivere, der tager telefonen. Ligesom du også er velkommen til at ringe ind til os på 116111

Jeg håber, du kan bruge mit svar til at få hjælp. Det er jo dine forældres ansvar, at du trives der hvor du bor, men du lyder som en pige, der tænker over tingene og også har ideer til, hvordan det kan blive anderledes. Og det er en god egenskab.

Mange hilsner og tanker fra BørneTelefonen

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat