Jeg vil bare gerne have hjælp
Kære B.T.
Jeg jeg ved ikke hvad jeg skal starte med, men jeg har bare lyst til at sige det ud. Og jeg vidste ikke hvad mit emne præcist skulle være, så jeg valgte bare “Øvrigt”.
Jeg er blevet mobbet ligesiden jeg begyndte i skole, og slået med bælt, pind eller næve, eller bare det mine forældre tog fat på. Men det var holdt op, da jeg blev 12 år, fordi mine forældre fik den tanke at det er forkert at slå på piger.
Jeg vil sige noget om min skole: det er bare for dårligt. Det er mangel på lærere, vi er meget bagud i geografi, fysik og kemi og engelsk, og lidt i matematik. Skole-miljøet er dårligt, og det har gjort stort effekt på mig. Vores skole-leder har ikke været på skolen hele året.
Vi har 40 timer om ugen, for nogle dage har vi fri kl. 16, og jeg kan ikke klarer det mere. Jeg prøvede at forklarer det til mine forældre, men min far vil ikke have at vi flytter skole, fordi han kan ikke lide hvordan folkeskoler er (han synes at folkeskoler har meget respektløs måde at opdrage og lære på).
Og lidt om familien: Min far er begyndt at være sammen med en anden dame, og det har gjort min mor dybt sorget, at hun blev deprimeret.
De skændes hverdag om penge, damen, mine mors smøger, og det bliver så slemt, at min far slår min mor, og efterlader mærker, blå og lilla, og det samme problem som med skolen, vil ingen hjælpe. Min mor ringer til mine onkler, men de siger bare at de skal vente og at det er OK, men det kan vi ikke se hos os, fordi der er meget vold.
Jeg vil gerne sige, hvordan jeg har det. Jeg græder nogle gange når jeg er alene. Jeg går nogle gå-turer alene, fordi jeg ikke gider at se på nogen mere.
Nogle gange tænker jeg bare om at stikker af, men det vil ikke virke, fordi politiet er overalt, og hvis min forældre finder mig, vil jeg blive slået (som dengang jeg brugte tampon, fordi det var min første menstruation, og min mor var der ikke og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Da min far fandt ud af det, og jeg fik så mange slag at jeg bare græder ved tanken).
Jeg får bare lyst til at dø, jeg gider ikke at leve mere. Nogle gange står jeg på privat-veje og venter til en bil kører mig over, men der går altid mere end 2 minutter, så jeg går bare og håber på næste gang.
Jeg har tænkt mig at ringe til B.T. en dag. Jeg søger ikke opmærksomhed, men jeg er en person, der ikke siger tingene ligeud (jeg kan ikke forklarer ting med at tale, men med at skrive), så jeg forventer at en eller anden hjælper mig.
M.V.H. mig
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.