Brev

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre for min mor mere

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Det, du fortæller, tyder afgjort på, at du bor i et hjem, der slet ikke fungerer. Og det er på ingen måde din skyld.
Det er din mor, der skal sørge for, at familien fungerer, og det kan hun ikke lige nu.
For mig at se, skal du og familien helt klart have hjælp udefra for at få styr på tingene.

Det lyder som om, at du er den eneste, der har lidt overblik over situationen. Jeg synes især, at det er utrolig flot, at du har foreslået, at din mor og du skulle gå i terapi sammen. Og hvor er det vel nok ærgerligt, at hun har afslået det med den begrundelse, at der ikke er nogen grund til det. Det passer jo ikke.

Når dine søskende er lede mod dig, så er et tegn på, at også de hver især har det svært. De er nok bare ikke gode til at tale om det. Og så kommer det ud på en rigtig dårlig måde.

Jeg vil foreslå dig, at du taler med en lærer eller en anden voksen, du har tillid til. Skolen har pligt til at hjælpe dig, så det vil være en god idé at tale med dem.
Det kan være meget skræmmende at skulle fortælle nogen om, hvad der foregår, det ved jeg godt. Men det er heller ikke rimeligt, at du skal fortsætte med at bo under forhold, der er helt uholdbare. Det er ikke godt for dig og din udvikling – og det er heller ikke godt for dine søskende eller din din mor.

Du kan også ringe til os på 116111 og få en snak med en rådgiver om, hvordan du skal gribe det hele an. Du er anonym, og det er gratis. Det vil jeg meget anbefale, at du gør.
Vi har også en bisidderordning, hvor du kan få gratis hjælp fra en voksen, som er godt inde i lovgivningen og i børns rettigheder. Prøv at se her >> bisidder

Angående din kæreste: Har du talt med ham om din familie, og om hvad der foregår?
Det kunne du jo gøre, så han er advaret om, hvad han får at se, hvis han skal med dig hjem. Så er der ikke noget, der kan komme som et chok.
Og så har han måske også nemmere ved at forstå dig, hvis du er ked af det eller frustreret over dem.

Til sidst vil jeg sige, at din mor nok har nogle svære, følelsesmæssige problemer. Det er højst sandsynlig derfor, hun opfører sig, som hun gør. Måske er hun også bange for at indrømme det overfor andre. Det kan være derfor, hun ikke vil med til terapi. Men hun er ikke den eneste, der har brug for hjælp, og jeg håber virkelig, hun vil overveje det.

Har du i øvrigt overvejet at tale med din far eller måske dine bedsteforældre om din situation? Måske kunne de hjælpe? Er det en mulighed?

Jeg håber det allerbedste for dig og din familie. Jeg håber virkelig, at I kommer til at få den hjælp, der skal til. Desværre kræver det, at nogen tør bede om det. Og der er du nok den med det bedste overblik og største mod, selvom du kun er 15 år.
Husk i den forbindelse, at BørneTelefonen kan hjælpe dig. Tøv endelig ikke med at tage kontakt!

De kærligste tanker fra
BørneTelefonen

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat