Jeg ved ikke om min far slår min mor… (Langt brev)

Hey.

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det her, og det bliver sikkert helt rodet sammen, men jeg vil prøve at forklare det så godt jeg kan…

Mine forældre har skændes så langt tilbage jeg kan huske.

Når mig og min mor kommer ind på emnet omkring deres skænderier, nævner hun tit at min far har slået/sparket/revet hende i håret, og påstår endda at han har prøvet at slå hende ihjel til politiet og vores naboer. (Det har sket to gange det med politiet har kommet, men der har ikke sket noget efterfølgende, fordi første gang kunne de ikke finde nogle mærker eller lignende, og den anden gang var det eneste visuele sår hun havde, var da hun løb ud på gaden og snublede, og skrabede sin arm på asfalten, og fordi min far sagde at han ikke havde slået hende, men han prøvede at få hende til at lade være med at gå amok, som hun normalt gør.) Hun har nævnt dette siden jeg var mindre, men jeg har altid valgt at ikke at lytte/tro på det hun sagde, fordi jeg ved hvordan hun selv kan være mod mig og andre.

Jeg ved at min mor kan være overdramatisk og er ekstremt temperamentsfuld. Jeg har selv været oppe og skændes med hende, om selv de mindste ting, også selvom jeg normalt aldrig skændes med andre. Hun kan være meget provokerende og led, for at få ret/få en til at bryde sammen. Hun har brugt “ufarlige udtryk” (som hun selv kalder det) mod mig, såsom at jeg bl.a. er et dyr, jeg er utaknemlig, jeg skulle aldrig ha’ været blevet født, at jeg er ubehøvlet og at jeg burde dø…

Tit løber hun også ud på gaden (eller et sted hen hvor der er mennesker) og skriger på livet løs, når hun har skændes med min far og det har eskaleret sig, og har f.eks. på et tidspunkt også slået vores vinduer i stykker, i et forsøg på at ramme min far med sten, fordi min far havde låst hende ude, begrund af den måde hun opførte sig på (menene at hun har opført sig animalsk, skrigende, rasende og på en måde voldeligt.)

Hun har også tit bagtalt mine vendinder enten bag deres ryg, eller mens de var hjemme hos os til mig (hun er filippiner, så hun siger der self. på et andet sprog, så de ikke kan forstå), som jeg self. bliver sur over at hun gør. Hun bagtaler også tit omkring min far eller hendes egne veninder.

Og da jeg havde min kæreste på besøg på et tidspunkt (nu eks-kæreste) blev hun ved med at sige nogle provokerende ting til ham mens jeg f.eks. var på badeværelset, som gjorde ham ked af det.

Hun har også været meget kontrollerende over mig op til jeg var ca. 10 år., hvor jeg endelig gjorde oprør af forskellige grunde. Hun gjorde/bestemte meget af det jeg gjorde. Ligefra hvor meget og hvad jeg skulle spise, hvad jeg skulle have på, mine planer, at jeg skulle tøres/bades af hende, og at min far ikke måtte røre mig da jeg var baby (ifølge min far) osv.

Hvis det ikke var for min far, ville jeg ikke ha’ gået i børnehave og muligvis skole. Og selv i børnehaven ville hun ikke efterlade mig alene, så dem der arbejdede der, måtte få hende til at forlade stedet op til flere gange, og når jeg spørger min mor omkring det, nægter hun det, og siger at hun gjorde det for mig, fordi jeg ikke ville væk fra hende. (og hun prøver stadig at over kontrollere mig, bare ikke så meget som før.)

Men jeg ved også at hun kan være, på en måde, omsorgsfuld og en kærlig person udover det andet, men det betyder ikke at det er iorden den måde hun opføre sig mod andre når hun er sur, især at hun ikke kan se i øjnene at hun har gjort noget som helst forkert mod andre.

Men tilbage til det med at jeg ikke ved om min far slår min mor…

Selvom at min mor er såen som hun er… er jeg begyndt at tro på det hun siger omkring min far, også selvom jeg aller helst ikke vil tro på det… Jeg har aldrig set min far slå min mor, men det kunne jo muligvis godt ha’ sket mens jeg ikke var tilstede/ikke så det.

Den anden grund til jeg ikke har troet på min mor før nu, er fordi han ikke er typen der ville gøre såen noget, også selvom han kan være temperamentsfuld og stædig, så er han stadig et mere rationelt og fornuftig person end min mor. Og når vi kommer op at skændes er det ikke nær så intenst og sårende som det er med min mor (og bare for at nævne det, så har han aldrig været voldelig mod mig.)

Men min mor bliver ved med at nævne det igen og igen, og jeg bliver mere usikker om hun rent faktisk lyver eller ej, og hun prøver at vise hvordan, hun påstår, han har været voldelig overfor hende.

Jeg har også spurgt min far flere gange om han rent faktisk har gjort det hun siger, men det nægter han, og bliver sur over at hun har sagt det omkring ham.

Jeg ved ikke hvem der fortæller sandheden, og vil nødig tro på min mor, eftersom min far er meget vigtig for mig og har været der allermest for mig, især for det seneste år, hvor jeg har haft det allerværst…

men er der en måde jeg kan finde sandheden på? (ved godt det er meget at spørge om…)

Kh. M