Brev

Jeg ved ikke om min far slår min mor… (Langt brev)

Hey.

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det her, og det bliver sikkert helt rodet sammen, men jeg vil prøve at forklare det så godt jeg kan…

Mine forældre har skændes så langt tilbage jeg kan huske.

Når mig og min mor kommer ind på emnet omkring deres skænderier, nævner hun tit at min far har slået/sparket/revet hende i håret, og påstår endda at han har prøvet at slå hende ihjel til politiet og vores naboer. (Det har sket to gange det med politiet har kommet, men der har ikke sket noget efterfølgende, fordi første gang kunne de ikke finde nogle mærker eller lignende, og den anden gang var det eneste visuele sår hun havde, var da hun løb ud på gaden og snublede, og skrabede sin arm på asfalten, og fordi min far sagde at han ikke havde slået hende, men han prøvede at få hende til at lade være med at gå amok, som hun normalt gør.) Hun har nævnt dette siden jeg var mindre, men jeg har altid valgt at ikke at lytte/tro på det hun sagde, fordi jeg ved hvordan hun selv kan være mod mig og andre.

Jeg ved at min mor kan være overdramatisk og er ekstremt temperamentsfuld. Jeg har selv været oppe og skændes med hende, om selv de mindste ting, også selvom jeg normalt aldrig skændes med andre. Hun kan være meget provokerende og led, for at få ret/få en til at bryde sammen. Hun har brugt “ufarlige udtryk” (som hun selv kalder det) mod mig, såsom at jeg bl.a. er et dyr, jeg er utaknemlig, jeg skulle aldrig ha’ været blevet født, at jeg er ubehøvlet og at jeg burde dø…

Tit løber hun også ud på gaden (eller et sted hen hvor der er mennesker) og skriger på livet løs, når hun har skændes med min far og det har eskaleret sig, og har f.eks. på et tidspunkt også slået vores vinduer i stykker, i et forsøg på at ramme min far med sten, fordi min far havde låst hende ude, begrund af den måde hun opførte sig på (menene at hun har opført sig animalsk, skrigende, rasende og på en måde voldeligt.)

Hun har også tit bagtalt mine vendinder enten bag deres ryg, eller mens de var hjemme hos os til mig (hun er filippiner, så hun siger der self. på et andet sprog, så de ikke kan forstå), som jeg self. bliver sur over at hun gør. Hun bagtaler også tit omkring min far eller hendes egne veninder.

Og da jeg havde min kæreste på besøg på et tidspunkt (nu eks-kæreste) blev hun ved med at sige nogle provokerende ting til ham mens jeg f.eks. var på badeværelset, som gjorde ham ked af det.

Hun har også været meget kontrollerende over mig op til jeg var ca. 10 år., hvor jeg endelig gjorde oprør af forskellige grunde. Hun gjorde/bestemte meget af det jeg gjorde. Ligefra hvor meget og hvad jeg skulle spise, hvad jeg skulle have på, mine planer, at jeg skulle tøres/bades af hende, og at min far ikke måtte røre mig da jeg var baby (ifølge min far) osv.

Hvis det ikke var for min far, ville jeg ikke ha’ gået i børnehave og muligvis skole. Og selv i børnehaven ville hun ikke efterlade mig alene, så dem der arbejdede der, måtte få hende til at forlade stedet op til flere gange, og når jeg spørger min mor omkring det, nægter hun det, og siger at hun gjorde det for mig, fordi jeg ikke ville væk fra hende. (og hun prøver stadig at over kontrollere mig, bare ikke så meget som før.)

Men jeg ved også at hun kan være, på en måde, omsorgsfuld og en kærlig person udover det andet, men det betyder ikke at det er iorden den måde hun opføre sig mod andre når hun er sur, især at hun ikke kan se i øjnene at hun har gjort noget som helst forkert mod andre.

Men tilbage til det med at jeg ikke ved om min far slår min mor…

Selvom at min mor er såen som hun er… er jeg begyndt at tro på det hun siger omkring min far, også selvom jeg aller helst ikke vil tro på det… Jeg har aldrig set min far slå min mor, men det kunne jo muligvis godt ha’ sket mens jeg ikke var tilstede/ikke så det.

Den anden grund til jeg ikke har troet på min mor før nu, er fordi han ikke er typen der ville gøre såen noget, også selvom han kan være temperamentsfuld og stædig, så er han stadig et mere rationelt og fornuftig person end min mor. Og når vi kommer op at skændes er det ikke nær så intenst og sårende som det er med min mor (og bare for at nævne det, så har han aldrig været voldelig mod mig.)

Men min mor bliver ved med at nævne det igen og igen, og jeg bliver mere usikker om hun rent faktisk lyver eller ej, og hun prøver at vise hvordan, hun påstår, han har været voldelig overfor hende.

Jeg har også spurgt min far flere gange om han rent faktisk har gjort det hun siger, men det nægter han, og bliver sur over at hun har sagt det omkring ham.

Jeg ved ikke hvem der fortæller sandheden, og vil nødig tro på min mor, eftersom min far er meget vigtig for mig og har været der allermest for mig, især for det seneste år, hvor jeg har haft det allerværst…

men er der en måde jeg kan finde sandheden på? (ved godt det er meget at spørge om…)

Kh. M

Pige, 16 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære M.

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil finde sandheden om dine forældre. Og jeg kan godt forstå, at du bliver forvirret over det, du bliver fortalt.

Du fortæller, at din mor har været meget kontrollerende i gennem din opvækst, og at du gjorde oprør mod det, da du var 10 år. Det var godt gjort af sådan en lille pige, som du var dengang. Sikken et mod du har haft. Om din far fortæller du, at han har været støtten i din barndom. Selv om han har temperament lige som din mor, får jeg indtryk af, at det viser sig på en helt anden måde end din mors temperament.

Heldigvis har din mor også været sød og kærlig, men hendes dramatiske adfærd har været for voldsom. Og det har nok præget din barndom meget. Derfor er det godt at høre, at din far har støttet dig og givet dig den tryghed, som din mor ikke har kunnet.

De ord din mor har brugt om dig, er ikke uskyldige ord, og det er slet ikke i orden, at hun har sagt sådan noget til dig. Det er heller ikke i orden, at hun har bagtalt dine veninder, og det ved du heldigvis godt. Samtidig synes jeg, at det lader til, at hun med ordene om din far endnu engang prøver at kontrollere dig - denne gang kontrollere, hvad du synes om din far. Kan det være sådan, det er?

Du giver udtryk for en sund skepsis over for din mors adfærd. Det tror jeg, har været og er godt for dig. Gennem din barndom har du mest stolet på din far, når han sagde, at han ikke havde slået din mor, men nu er du kommet i tvivl. Jeg tænker på, hvad det mon er, der har gjort dig i tvivl? Ved du selv det? Kunne det være fordi, din mor igen og igen gentager det? Nogle gange bliver vi i tvivl om det, vi godt ved, når andre igen og igen fortæller os noget andet.

Du spørger, om der er en måde, du kan finde sandheden om vold eller ikke vold mellem dine forældre. Jeg tvivler på, at det er muligt at finde sandheden. Din mor hævder et, din far det modsatte. Og resultatet er, at du kommer i klemme.

I stedet for at være optaget af at finde sandheden, som du formentlig aldrig finder, vil jeg foreslå, at du prøver at træde ud af den klemme, du er i. Måske kunne du sige til både din mor og din far, at du ikke vil høre mere om vold eller problemer mellem dem. Det er deres problemer og ikke dine.

Nu er du 17 år, og du har levet længe nok med dine forældres problemer. Jeg tænker, at det er på tide, at du koncentrerer dig om dig selv og dit eget liv. Det har du ret til. Det er slet ikke i orden, at du skal blive ved med at tage stilling til dine forældres forhold.

Jeg vil faktisk råde dig til, at du henvender dig til Ungerådgivningen i din kommune. Du kan gøre det anonymt, hvis du vil. Det er kommunen, der skal hjælpe børn og unge, der ikke trives i deres familie. Og det din mor udsætter dig for og har udsat dig for er ikke i orden. Et barns trivsel påvirkes, når forældrene har så voldsomt et temperament. På ungerådgivningen kan de fortælle dig om dine muligheder for at få hjælp.

Hvis du har brug for støtte i dit liv, kan du også henvende dig til den rådgivning, der hedder Headspace http://www.headspace.dk , som mange unge har glæde af. Her kan du møde op og tale med en rådgiver - og de tilbyder også samtaleforløb.

Jeg ønsker dig alt det bedste. Hold fast i din egen sunde stemme. Også når din mor fortæller om vold. Lad det være din egen stemme, der vurderer, hvad du synes om din far. Ikke det din mor fortæller dig. Jeg er nemlig ret sikker på, at du er lang mere i kontakt med sandheden, end hun er, når hun bliver revet med at sit store temperament.

Mange gode tanker fra BørneTelefonen

Jeg kan ikke holde til mer

Hvad skal jeg gøre??

Flere breve om Vold

Få flere gode råd, hvis du oplever Vold i familien

Vold er altid ulovligt, så hvis du oplever vold i familien, er det rigtig vigtigt, at du får hjælp. Hvis din mor eller far slår eller taler nedladende til dig, så er det aldrig din skyld! Det er altid de voksnes ansvar, at du føler dig tryg.

Vold kan ske på forskellige måder. Nogle oplever, at deres forældre er voldelige overfor hinanden. Det kan også være, at volden går ud over dig eller dine søskende.

Vold i hjemmet kan både være fysisk og psykisk. Fysisk vold er, hvis man fx bliver sparket, slået, rusket eller nevet. Psykisk vold er, hvis man fx bliver ignoreret, ydmyget, truet eller talt nedladende til.

Her på siden kan du få nogle råd til, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever vold derhjemme. Du kan se en video om vold i familien, læse om rettigheder, få hjælp til at skrive et brev eller læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Læs mere her

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Se hvordan

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Prøv at bygge et brev