Brev

Jeg ved ikke hvad skal gøre mere :(

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Tak for dit gode, lange brev, hvor du fortæller om, hvor svært du har haft det både i din familie og i skolen gennem mange år.

Du fortæller også om alle de forsøg, du har gjort for at få dine forældres opmærksomhed og hjælp, men du føler, at de hverken forstår dig eller ser, hvad du har brug for, og at de svigter dig. Nu er du der, hvor du næsten ikke tør fortælle dem noget mere, fordi du er bange for at blive såret igen. Det er helt forståeligt, at du har det sådan.

Jeg synes, det er rigtig godt, at du har skrevet dit brev, for det viser, at du inderst inde har en styrke og vilje til at kæmpe for, at dit liv bliver bedre. Det er bare super, for det er forudsætningen for, at du kan få det bedre.

Det er meget trist, at jeres forhold har udviklet sig så skævt, og jeg ville ønske, at dine forældre fik lejlighed til at læse dit brev, hvor du så klart giver udtryk for, hvordan du oplever det. Sommetider er det nemmere at forholde sig til noget man læser, og nemmere at tænke over indholdet, fordi det er på skrift. Jeg håber, du lige vil overveje den mulighed, men jeg forstår også godt, hvis du ikke vover det.

Ellers vil jeg foreslå, at du prøver at få hjælp fra Ungerådgivningen i din kommune. Du kan henvende dig anonymt, og du finder dem på din kommunes hjemmeside. De vil lytte til din situation og kan måske hjælpe dig med at finde en løsning.

En anden mulighed er, at du får hjælp fra en bisidder fra Børns Vilkår. En bisidder kan hjælpe og støtte dig ved møder f.eks. i kommunen og kan oplyse dig om dine rettigheder. Du kan læse mere om vores bisidderordning på vores hjemmeside, og her kan du også se, hvordan du kontakter bisidderkontoret. Læs om bisidderkorpset >>

Til sidst vil jeg lige kommentere din beskrivelse af dine vanskeligheder med matematik. Mon der er nogen, der har undersøgt nærmere, hvad dit problem er? Lige som der findes ordblindhed, findes der faktisk også talblindhed, der betyder, at man kan have virkelig vanskeligt ved at klare selv de mindste opgaver i matematik. Måske skulle du tale med din matematiklærer om det.

Jeg håber, at mit svar har givet dig nogle ideer til, hvordan du kommer videre i dit liv. Måske har du brug for at snakke med en rådgiver. Så kan du altid ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller logge dig ind på UngeChatten.

Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat