Brev

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre

Kære BørneTelefonen,

jeg tror min mor er ved at få en depression og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg gør hvad jeg kan for at trøste hende, og vi hygger os også sammen, men så går der et par dage og så er hun nede i hullet igen, og det er som om at uanset hvad jeg siger tror hun ikke på det eller det hjælper i hvert fald ikke i mere end et par dage.

Jeg har foreslået hende at hun går til lægen eller snakker med en psykolog, men det er som om vi aldrig når derhen. Det nager mig at jeg kan se hun ikke har det godt psykisk og føler sig presset, men at jeg ikke ved hvor slemt det er eller hvad jeg kan gøre. Svaret er nok at der ikke er noget jeg kan gøre, det ved jeg godt, men vi bor alene sammen og jeg har ikke kontakt til min far, så vi har altid bare snakket om tingene os to, og alligevel er der intet jeg kan gøre for at fikse det. Og når vi så taler sammen bryder hun altid grædende sammen over at hun slet ikke burde fortælle mig alt det, hvilket giver hende dårlig samvittighed og sammen med alt det andet bliver det bare en ond cirkel.

Det er især blevet forstærket her op til jul hvor hun er presset over ikke at være “perfekt”, have det perfekte julehjem og at alting ikke er ligesom i Peters jul, og jeg har sagt til hende at den slags ikke findes, i hvert fald ikke uden for Instagram, at alle synes julen er stressende og hun siger at det ved hun godt, men alligevel hjælper det ikke.

Har I nogle gode ideer til hvad jeg kan gøre, for ikke at føle mig så pokkers magtesløs?

MVH

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 16 årige pige,

Tak for dit brev, hvor du tydeligt beskriver din bekymring for din mor.

Du skriver, at du tror, at din mor er ved at få en depression. Af dit brev kan jeg se, at hun ‘falder i hullet’ og at du føler dig fanget i en ond cirkel sammen med hende. Det må være ekstra hårdt her i juledagene, hvor din mor føler sig ekstra presset, som du skriver.

Jeg fornemmer, at din mors nedtrykte humør har stået på i længere tid. Du beskriver i hvert fald, at I er inde i form for mønster, hvor det går ‘op og ned’ – men at de gode perioder kun varer et par dage.

Det må være en tung byrde at bære alene. Jeg vil altid anbefale, at du taler med nogen om det. På den måde føles ansvaret allerede mindre. Og du bør i en alder af 16 år ikke stå alene med sådan et stort ansvar.

Jeg kan se, at din mor godt ved, at hun ikke burde fortælle dig om ‘alt det’, hun føler sig belastet af. Det er godt, at hun kan fornemme, at det faktisk er svært for dig, når ‘rollerne ‘ bliver byttet om derhjemme; og det er dig (barnet) der gang på gang skal ‘trøste’ din mor (den voksne) og sørge for god stemning.

Jeg kommer derfor til at tænke på, om du har andre voksne i din omgangskreds, som du kan snakke med? Du skriver, at du ikke har kontakt din far. Men måske du har en lærer, en venindes forældre, jeres læge eller en anden voksen, som du kan dele bekymringen for din mor med?

Jeg kan læse i dit brev, at du og din mor har et helt særligt, tæt og fortroligt bånd. Jeg hæfter mig ved, at du skriver, at din mor stresser over, at julen hos jer ikke er “perfekt”. Det er virkelig flot og modent, at du svarer hende “at den slags ikke findes, i hvert fald ikke uden for Instagram, at alle synes julen er stressende”.  For det er nemlig helt rigtigt. Det perfekte findes ikke.

Vi får mange breve fra børn og unge, som er bekymrede for deres forældre. Det er faktisk ret almindeligt, at børn kommer til at tænke meget på, hvordan deres forældre har det. Men det er vigtigt, du ved, at det altid er forældrenes ansvar, at deres børn har det godt og er trygge. 

Ud fra hvad du skriver, kan jeg læse, at du tager et stort ansvar for din mor. Det er super sejt, at du siger til din mor, at hun skal gå til lægen eller en psykolog. Det er den helt rigtige måde, at din mor kan få hjælp på. Jeg håber, at din mor en dag finder styrken til at få hjælp – ligesom du gør her ved at skrive til BørneTelefonen.

Jeg håber, at du og din mor får en dejlig jul sammen. Og at din mor efter jul får noget hjælp, så hun har overskud til at være “den voksne” i jeres familie.

Du er altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen, hvis du har brug for en at snakke med. Der er også andre steder at hente hjælp, hvis man har en mor eller far, der er psykisk ude af balance. Du kan måske prøve at se på siden: Er du okay?

Mange kærlige hilsner fra

BørneTelefonen

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat