Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre
Hej. Jeg er en pige på 15 år. Da jeg var 9-10 år gammel havde jeg selvmordstanker. Jeg blev mobbet i skolen og der hjemme havde jeg ikke nogen at snakke med. Min mormor fik kræft, så min mor og far (mest min mor) græd hver dag. Jeg fik en ny klasse i 7. Det gik okay. Jeg bliver ikke mobbet længere, men jeg kæmper stadig med lavt selvværd og engang i mellem selvmordtanker. Min mormor blev rask for et par år siden, men min mor gik ned med stress. Min far kan godt lide vin. Min mor og far kan godt lide et par flasker vin hver fredag. Det er ikke fordi de er alkoholiker, men hver gang min far drikker vin bliver han anderledes. Han bliver enten glad og laver jokes omkring mig og kalder mig navne. Han kan også blive i et mærkeligt humor hvor han ikke virker glad eller sur, men bare hvor han er en blanding. Når han bliver blandingen kan han begynde at råbe og fornærme mig. Når vi er oppe at skændes som alle er bliver jeg bange. in far slår i bordet eller ind i vægen så han ikke rammer mig. Det er ikke advarende slag, det er et slag der er meget kraftigere. Når jeg har snakket med min mor om at jeg er bange for ham når han bliver vred siger hun at det bare er noget jeg bilder mig ind. Nogen af de ting de kalder mig når vi skændes er at jeg er selvisk, utaknemmelig fordi jeg de giver mig et tag over hovedet, mad og vand og at jeg skulle blive mere som min lillesøster.
Jeg passer ikke ind. Mine forældre vil have at jeg er på en bestemt måde. De vil gerne have at de har det perfekte familie billed. Jeg har fået fortalt hele mit liv at når jeg går ud repræsentere jeg ikke kun mig selv, men hele min familie. Hvis jeg ikke ser godt ud ser de ikke godt ud. Jeg er en person over for mine forældre og jeg er en anden over for mine venner og i skolen. Hvis jeg er den person jeg er i skolen overfor mine forældre ville kigge mærkeligt på mig og begynde at skælde mig ud. Når jeg har venner hjemme hos mig og de spiser aftensmad hos os bliver der aldrig snakket. Jeg kan ikke være begge personer på engang. Den person jeg er sammen med mine venner er den jeg virkelig er. Jeg kan ikke være mig selv derhjemme.
Jeg har prøvet at snakke med mine venner om det og de siger at det bliver godt for mig at komme væk på efterskole i et år. Jeg har tænk meget på at kommer til at flytte hjemmefra når jeg bliver 18 år. Jeg vil ikke være et sted hvor jeg hele tiden bliver nedgjort. Jeg ville måske være flyttet før hvis jeg ikke havde min lillesøster. Hun ved ikke noget om det. Hun forguder min mor og far og det ville ikke være godt for hende hvis hun vidste hvordan jeg havde det.
Jeg har også gode øjeblikke med mine forældre og det er dem jeg holder fast i. Jeg har bare brug for at sige det til nogen. Jeg vil meget gerne have lidt råd til hvad jeg kan gøre. Jeg er ved at være træt af lade som at jeg er en jeg ikke er og blive fornærmet hele tiden.
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.