Kære pige på 16 år
Tusind tak for dit brev herind og tak for din tillid til os. Jeg kan godt følge dig i, at det kan være svært at bo i et hus, der er helt rodet og smadret, og hvor du ikke føler dig tryg. Jeg kan også sagtens forstå, at det gør dig frustreret, at se dine bedsteforældre betale med deres pensionspenge.
Og så vil jeg fortælle dig, at dit brev ikke er for langt. De mange ord, giver mig bedre mulighed for at forstå dine tanker.
Det er selvfølgelig vigtigt, at du har et hjem, hvor du føler dig tryg og kan tage venner med hjem. De fleste mennesker ønsker sig et hjem med masser af tryghed og kærlighed samt et godt og respektfuldt forhold, et forhold hvor man kan hjælpe hinanden og man er glad og laver rare ting sammen. Måske er det sådan et forhold, du godt kunne tænke dig til din mor.
Og måske er det også lige netop sådan et forhold, som din mor også godt kunne tænke sig at have med dig? Måske ønsker hun også et fredeligt og ryddeligt hjem.
Måske har din mor brug for hjælp til at finde ud af at få styr på sig selv og sin situation. De fleste kommuner har familierådgivere, som kan hjælpe med situationen derhjemme. Du kan henvende dig til Borgerservice og få snakket med en familierådgiver, og høre til hvilke former for støtte, de kan hjælpe jeres familie med.
Det er også en mulighed for dig at henvende dig hos Sind.dk og få rådgivning omkring at være pårørende til en sårbar mor. De skriver på deres hjemmeside: “Det kan være rigtig hårdt at være pårørende til et psykisk sårbart menneske, som du både elsker, og nogle gange måske næsten ikke kan holde ud. Modsatrettede følelser er en helt naturlig ting. Det vigtigste er, at du tør tale med den, der er psykisk sårbar – også om det, der gør ondt for jer begge.” Du kan finde Sinds rådgivninger her: http://www.sind.dk/raadgivninger
Jeg ved ikke, om du mener, at din mor er psykisk sårbar, og hvis det ikke virker som det rigtige for dig, så kan du måske bruge nogle af mine andre råd?
Det er ikke rart for nogen af jer at leve på denne måde, derfor tænker jeg, at I må prøve at få snakket sammen. Det kan godt være, at det må være dig, der tager det første skridt og fortælle din mor, at du ønsker et godt forhold og et hjem, I begge er glade for at være i. I kan måske derfor starte med at holde et familiemøde.
En god måde at starte et sådan møde på, kan være hvis du lægger ud med at fortælle, at du savner din mor. At du savner, at I har en god tid sammen og at du savner, at I hygger jer i hinandens selskab (dette er mine ord, du kan selvfølgelig finde dine egne ord.)
Det er en fordel at være forberedt til mødet. Hvis man kommer uforberedt, vil der være risiko for, at I kommer til at skændes om det sædvanlige. Du kan lave en ønskeliste over, hvad du godt kunne tænke dig at snakke om, og din mor kunne lave en ønskeliste også. Et forslag kunne være at både du og din mor skal medbringe et brev eller nogle punkter, hvor I siger, hvordan I vil bidrage til, at familielivet bliver godt for alle. Det vigtigste på et sådant møde, er at alle viser, at de vil gøre en indsats og fortæller hvordan.
Jeg vil også gerne opfordre dig til at finde en at snakke med omkring de ting, der fylder meget hos dig og specielt omkring familielivet. Det kan været et familiemedlem, en klubmedarbejder eller en anden voksen. Når man går med sine problemer alene, kan det nogle gange være svært at se andre muligheder. Andres erfaringer og tanker kan være meget værdifulde og brugbare, og de kan bruges som inspiration til at løse ens egne problemer anderledes.
Jeg ved, at det ikke er nemt og ligetil at ændre på ens livssituation. Men husk, at du ikke behøver at være alene i denne proces, ræk ud efter dem, som kan støtte dig. Det kan være familie, venner, en god nabo eller en lærer.
Jeg håber, du finder en vej til at få det bedre med din mor og dit hjem.
Kærlig hilsen BørneTelefonen