Jeg Tror ikke at mine “såkaldte” forældre er mine forældre :I

Kære T,

tak for dit brev. Jeg er glad for at du har skrevet herind. Jeg tænker at dine tanker og fornemmelser af at dine forældre måske ikke er dine biologiske forældre, må være svære at tale om og jeg synes det er flot at du har fundet modet til at skrive ind til mig om dette.

Uden at vide det, tænker jeg, at du går rundt med en fornemmelse af ikke rigtig at høre til nogen steder. Jeg forestiller mig, at det må være rigtig ubehageligt og at du er usikker på hvem du kan gå til med disse tanker. Hvis der er noget om dine fornemmelser, kan det være et ømt emne både for dig og din mor. Jeg synes dog at det virker som om du har behov for nogle svar.

Har du mon nogensinde spurgt ind til din mors graviditet og din fødsel? Hvad fortæller hun om dengang? Har hun nogle billeder fra da hendes mave var stor eller da du er helt nyfødt? Hvis du aldrig har set dem, tænker jeg at du kan fortælle din mor at du har meget lyst til at høre mere om dengang du var lille og spørge om I kan kigge nogle billeder igennem. Hvordan tænker du, hun ville reagere på det?

En snak om dengang, du var lille, åbner automatisk op for at du også kan spørge ind til din far. Du beskriver at din mor sukker, når du nævner ham og det fortæller mig at det måske er noget hun ikke har lyst til at tale om. Det kan være svært for nogle forældre, fordi et brud kan være forbundet med mange svære følelser. Jeg tænker dog at din mor skal forsøge at tilsidesætte det der kan være vanskeligt og så hjælpe dig til at blive klogere på livet da du var lille. Børn der ikke kender den ene eller begge deres biologiske forældre har ofte et behov for at spørge og søge viden. Man kalder det også at kende sit ophav. Mange beskriver at der mangler nogle ”brikker” for at de kan forstå dem selv og deres liv. Måske er det også sådan du har det? Hvis du oplever det sådan, tænker jeg at det er rigtig vigtigt for dig at få talt igennem med din mor. Du kan måske også nævne den drøm, du har haft, og så se hvordan hun reagerer på det.

Hvis du ikke har mod til at spørge din mor lige nu, kan det også være at du har en moster, en mormor eller måske en fra din fars side af familien, der ville kunne hjælpe dig med at finde svar? Hvis der er en fra din familie, du stoler på, kan du også prøve at nævne de tanker du har og høre om de vil hjælpe dig med at tale med din mor om det. Jeg håber du kan finde modet til at tale med din mor eller en anden voksen, da jeg tænker at det er vigtigt for dig ikke at være alene med alle disse tanker.

Husk at du er altid velkommen til at ringe ind til Børnetelefonen på 116 111 eller skrive ind på sms eller chat.

De bedste hilsner

Børnetelefonen