Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg skærer i mig selv..

Hej brevkasse.

Jeg har på det seneste haft det rigtig svært psykisk og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, det er virkeligt svært at komme igennem hverdagen uden at jeg skær i mig selv. Jeg er begyndt at skrive dagbog så jeg lettere kan holde styr på mine følelser, men det hjælper ikke!

Jeg indsætter nedslående min dagbog for de to sidste dage, og håber i kan hjælpe mig med at finde en måde jeg kan stoppe på. Jeg laver et bogstav for hver person der opstår i min dagbog.

Tirsdag den 19/4-2016

Jeg ligger igen grædende i min seng, jeg har skåret i mig selv igen… Heldigvis var det ikke på armene denne gang!

Jeg var rigtig trist da jeg vågende i morges, og havde slet ikke lyst til at tage i skole. Jeg pjækkede fra de to sidste timer, da jeg ikke længere kunne håndtere min trang til at skærer i mig selv!

Da jeg kom hjem, tog jeg hjem til B* og S*, jeg snakkede med S* om min manglende tryghed, jeg er splittet, og jeg ved ikke hvor jeg skal tage hen? Jeg føler mig ikke hjemme nogen steder, jeg kan ikke tale om mine problemer med nogen! Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre? Jeg savner min mor! Jeg savner at være en familie! Jeg gider ikke have alt det ansvar på mine skuldre! Jeg kan ikke klare det, jeg er kun et barn, det er ikke meningen jeg skal leve uden mine forældre!

Jeg er forældreløs og hjemløs! Det føles i hvertfald sådan psykisk! Der er ikke længere nogen der bekymre sig om mig, jeg får ik sat nogen grænser! Jeg troede aldrig jeg skulle sige det men jeg savner regler! Eftersom alle er ligeglade med mig, kan jeg lige så godt dø! Jeg er bare til besvær! Der er ik nogen der vil investere sin tid på mig! Altså tit tænker jeg” hvorfor er jeg overhovedet født!”

Da mig og S*snakkede kom vi lidt ind på folk der skærer i sig selv, hun ved dog ikke at jeg gør det. Hun forstår ikke hvorfor der er så mange der gør det? Det fik mig til at tænke lidt på hvorfor jeg egentlig skærer i mig selv?

Jeg ved det ikke helt! Jeg mangler tryghed, og det får jeg når jeg skærer i mig selv! Det er ligesom at falde ned i et sort hul og glemme alle ens problemer, det eneste man fokusere på er smerten og straffen!

Jeg straffer mig selv for ikke at ligne de andre, for ikke at have den flotte krop jeg drømmer om, jeg straffer mig selv hver gang jeg spiser usundt! Jeg er afhængig af den smerte jeg påfører mig selv, jeg er afhængig af at straffe mig selv, for at være født!!

Jeg prøver konstant at glemme mine problemer og gemme dem væk! Jeg kan ikke slippe væk fra mine tanker, uanset hvad jeg gør! Jeg er ked af at jeg er det uønskede barn, som bliver set til sidst!

Mine far ringer tit kl. 5 om morgen skide fuld, og fortæller mig at han er ked af at han flyttede og han savner mig, men han kan ikke engang huske mit navn!!!

Jeg vil næsten hellere være forældreløs end at have to forældre der er ligeglad med mig! Og pga mine forældre er ligeglad, tror bedste hun skal bekymre sig om mig, men jeg ved godt hun er ligeglad, hun ønsker ikke jeg er her! Hun kan ikke lide mig og vil helst bare ha at jeg flytter! Men jeg kan ikke flytte nogen steder hen, for ALLE ER LIGEGLADE!!!! Der er ikke nogen der gider hører hvordan den kun 17 årig pige har det, det er jo lige meget!!

Jeg har de seneste måneder været i kontakt med kommunen, men de siger jeg bare kan holde ud og fokusere på at jeg snart bliver 18, og hvis det er sådan et stort problem kan jeg jo altid bo ved mine veninder eller hos min mor!! Jeg ved virkelig ik hvad jeg skal gøre! Jeg er lost! Og hvis ikke snart bliver gjort noget ender jeg på gulvet død.

Onsdag den 20/4-2016

I morges da jeg vågende, overvejede jeg at blive hjemme fra skole. Jeg var virkelig ked af at skar i mig selv igår. Smerten i låret var stor, og jeg kunne se på papiret jeg havde bundet det ind i, at det blødte. Efter mit bad bandt jeg igen mit lår ind med papir og tape.

Da jeg kom i skole blev jeg glad da jeg mødte mine veninder, og fik grinet lidt. Da jeg fik frikvarter ringede jeg til ?*kollegium for at blive skrevet op til en bolig.

Jeg søgte efterfølgende også i ?*og jeg fandt også nogle billigere boliger i ?*Jeg prøvet at undersøge hvor meget jeg skal betale hvis jeg får boligstøtte osv. Og jeg tror faktisk jeg kan klare det uden SU løn, men jeg overvejer at tage det alligevel og så bare spare dem op, så jeg får en syg opsparing, hvis nu noget skulle gå galt!

Efter skole tog jeg i fitness center, som jeg faktisk ikke gad i morges, men jeg gjorde det!! N*og jeg trænede 90 min. Jeg skal også træne på fredag og nok også søndag. På lørdag skal jeg på d med mine veninder fra HF, det bliver vildt! Da jeg kom hjem cyklede jeg 24 km med B*,det var rigtig hyggeligt, har virkelig haft en dejlig dag indtil jeg kom hjem igen!

Tristheden, smerten, utrygheden og ligegyldigheden ramte mig. Når men jeg skulle lave min madpakke til i morgen så jeg åbnede køleskabet, og der var intet af det jeg skal ha med i skole! Men jeg biksede noget sammen så jeg ikke skal dø af sult i morgen! Jeg har lyst til at skærer i mig selv igen, men jeg minder mig selv om at min hud bliver grim af det!

Det er som om hver gang jeg træder ind i min mormors hus, bliver jeg ramt af en slags dårlig energi, der forvandler alt min glæde til sorg? Det er svært at forklare, men jeg føler mig lettet og gladere hver gang jeg forlader det!

Jeg snakkede igen om at skærer i sig selv, og jeg kom til at tænke på hvorfor jeg også gør det. Jeg får kontrol over mine følelser i det øjeblik jeg gør det, det hjælper mig med at fjerne min psykiske smerte og fokusere på den fysiske smerte.

Jeg slipper ud af alt det folk forventer af mig og jeg fortæller selv hvornår det skal gære ondt!

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

Dit brev og dit uddrag af din dagbog rør mig helt ind i hjertekuglen. Jeg ser dig og det du kæmper med og for. Din selvindsigt og styrke er imponerende og tydelig for mig som læser af dit brev. Det første jeg får lyst til at skrive er, at du er vigtig og det betyder noget, at du er her. Det andet jeg får lyst til at sige er, at du ikke behøver at bære de tunge ting i dit liv alene.

Der er andre, der har haft og har det på samme måde som dig og som gerne vil hjælpe en pige som dig. Jeg tror du vil kunne hente støtte og hjælp, til at begynde at gøre noget andet end at skære i dig selv når livet gør ondt inden i dig. Jeg vil virkelig anbefale Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Deres hjemmeside er rigtig god og de har også anonym rådgivning både på sms og telefonisk. Du får lige linket http://www.lmsos.dk/

Det lyder som om du gerne vil flytte hjemmefra og det kunne måske også være godt for dig. Det lyder også som om det godt kan lade sig gøre.

Kommunen har ret når de siger, at du som 18 årig kan gøre hvad du vil, men derfor kan det måske godt lade sige gøre før. Jeg kan ikke helt finde ud af, om du har fortalt din mormor, at du godt kunne tænke dig at bo for dig selv? Måske ville hun forstå det og ville kunne hjælpe dig? Det lyder som om hun gør hvad hun kan for at passe på dig - også selvom hun måske ikke helt kan give dig det du har behov for.

Jeg ved godt du måske ikke selv kan få øje på de mennesker, der holder af dig i dit liv. Men når jeg læser dit brev lyder det både til du har veninder, der holder af dig og nogle voksne, der på deres måde prøver at vise, at de er der for dig.

Jeg synes det er en god idé, at du skriver dagbog. Det kan være en rigtig god måde, at komme ud med noget af det der fylder indeni. Jeg tænker om du ved siden af din dagbog kunne lave en lille taknemmelighedsdagbog, hvor du hver dag skriver 3-5 ting ned i dit liv du er taknemmelig for. Det er en simpel måde, at træne din hjerne til også at få øje på de ting i dit liv, der gør dig glad. Det kan være små ting som at du hørte en god sang i radioen, du grinede med en veninde eller at solen har skinnet i dag. Måske kræver det lidt i starten, men prøv at gøre det hver dag i 14 dage og se om du kan mærke en forskel.

Jeg håber du har gennem mit brev har fået øje på, at du er vigtig og det er vigtigt du er her. Hvis du har brug for, at tale mere om det der fylder hos dig er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive til chatten.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat