Jeg skærer i mig selv..

Hej brevkasse.

Jeg har på det seneste haft det rigtig svært psykisk og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, det er virkeligt svært at komme igennem hverdagen uden at jeg skær i mig selv. Jeg er begyndt at skrive dagbog så jeg lettere kan holde styr på mine følelser, men det hjælper ikke!

Jeg indsætter nedslående min dagbog for de to sidste dage, og håber i kan hjælpe mig med at finde en måde jeg kan stoppe på. Jeg laver et bogstav for hver person der opstår i min dagbog.

Tirsdag den 19/4-2016

Jeg ligger igen grædende i min seng, jeg har skåret i mig selv igen… Heldigvis var det ikke på armene denne gang!

Jeg var rigtig trist da jeg vågende i morges, og havde slet ikke lyst til at tage i skole. Jeg pjækkede fra de to sidste timer, da jeg ikke længere kunne håndtere min trang til at skærer i mig selv!

Da jeg kom hjem, tog jeg hjem til B* og S*, jeg snakkede med S* om min manglende tryghed, jeg er splittet, og jeg ved ikke hvor jeg skal tage hen? Jeg føler mig ikke hjemme nogen steder, jeg kan ikke tale om mine problemer med nogen! Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre? Jeg savner min mor! Jeg savner at være en familie! Jeg gider ikke have alt det ansvar på mine skuldre! Jeg kan ikke klare det, jeg er kun et barn, det er ikke meningen jeg skal leve uden mine forældre!

Jeg er forældreløs og hjemløs! Det føles i hvertfald sådan psykisk! Der er ikke længere nogen der bekymre sig om mig, jeg får ik sat nogen grænser! Jeg troede aldrig jeg skulle sige det men jeg savner regler! Eftersom alle er ligeglade med mig, kan jeg lige så godt dø! Jeg er bare til besvær! Der er ik nogen der vil investere sin tid på mig! Altså tit tænker jeg” hvorfor er jeg overhovedet født!”

Da mig og S*snakkede kom vi lidt ind på folk der skærer i sig selv, hun ved dog ikke at jeg gør det. Hun forstår ikke hvorfor der er så mange der gør det? Det fik mig til at tænke lidt på hvorfor jeg egentlig skærer i mig selv?

Jeg ved det ikke helt! Jeg mangler tryghed, og det får jeg når jeg skærer i mig selv! Det er ligesom at falde ned i et sort hul og glemme alle ens problemer, det eneste man fokusere på er smerten og straffen!

Jeg straffer mig selv for ikke at ligne de andre, for ikke at have den flotte krop jeg drømmer om, jeg straffer mig selv hver gang jeg spiser usundt! Jeg er afhængig af den smerte jeg påfører mig selv, jeg er afhængig af at straffe mig selv, for at være født!!

Jeg prøver konstant at glemme mine problemer og gemme dem væk! Jeg kan ikke slippe væk fra mine tanker, uanset hvad jeg gør! Jeg er ked af at jeg er det uønskede barn, som bliver set til sidst!

Mine far ringer tit kl. 5 om morgen skide fuld, og fortæller mig at han er ked af at han flyttede og han savner mig, men han kan ikke engang huske mit navn!!!

Jeg vil næsten hellere være forældreløs end at have to forældre der er ligeglad med mig! Og pga mine forældre er ligeglad, tror bedste hun skal bekymre sig om mig, men jeg ved godt hun er ligeglad, hun ønsker ikke jeg er her! Hun kan ikke lide mig og vil helst bare ha at jeg flytter! Men jeg kan ikke flytte nogen steder hen, for ALLE ER LIGEGLADE!!!! Der er ikke nogen der gider hører hvordan den kun 17 årig pige har det, det er jo lige meget!!

Jeg har de seneste måneder været i kontakt med kommunen, men de siger jeg bare kan holde ud og fokusere på at jeg snart bliver 18, og hvis det er sådan et stort problem kan jeg jo altid bo ved mine veninder eller hos min mor!! Jeg ved virkelig ik hvad jeg skal gøre! Jeg er lost! Og hvis ikke snart bliver gjort noget ender jeg på gulvet død.

Onsdag den 20/4-2016

I morges da jeg vågende, overvejede jeg at blive hjemme fra skole. Jeg var virkelig ked af at skar i mig selv igår. Smerten i låret var stor, og jeg kunne se på papiret jeg havde bundet det ind i, at det blødte. Efter mit bad bandt jeg igen mit lår ind med papir og tape.

Da jeg kom i skole blev jeg glad da jeg mødte mine veninder, og fik grinet lidt. Da jeg fik frikvarter ringede jeg til ?*kollegium for at blive skrevet op til en bolig.

Jeg søgte efterfølgende også i ?*og jeg fandt også nogle billigere boliger i ?*Jeg prøvet at undersøge hvor meget jeg skal betale hvis jeg får boligstøtte osv. Og jeg tror faktisk jeg kan klare det uden SU løn, men jeg overvejer at tage det alligevel og så bare spare dem op, så jeg får en syg opsparing, hvis nu noget skulle gå galt!

Efter skole tog jeg i fitness center, som jeg faktisk ikke gad i morges, men jeg gjorde det!! N*og jeg trænede 90 min. Jeg skal også træne på fredag og nok også søndag. På lørdag skal jeg på d med mine veninder fra HF, det bliver vildt! Da jeg kom hjem cyklede jeg 24 km med B*,det var rigtig hyggeligt, har virkelig haft en dejlig dag indtil jeg kom hjem igen!

Tristheden, smerten, utrygheden og ligegyldigheden ramte mig. Når men jeg skulle lave min madpakke til i morgen så jeg åbnede køleskabet, og der var intet af det jeg skal ha med i skole! Men jeg biksede noget sammen så jeg ikke skal dø af sult i morgen! Jeg har lyst til at skærer i mig selv igen, men jeg minder mig selv om at min hud bliver grim af det!

Det er som om hver gang jeg træder ind i min mormors hus, bliver jeg ramt af en slags dårlig energi, der forvandler alt min glæde til sorg? Det er svært at forklare, men jeg føler mig lettet og gladere hver gang jeg forlader det!

Jeg snakkede igen om at skærer i sig selv, og jeg kom til at tænke på hvorfor jeg også gør det. Jeg får kontrol over mine følelser i det øjeblik jeg gør det, det hjælper mig med at fjerne min psykiske smerte og fokusere på den fysiske smerte.

Jeg slipper ud af alt det folk forventer af mig og jeg fortæller selv hvornår det skal gære ondt!