Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg savner min søster….

Hej bb:-)

Jeg er en pige på 13 år. Min storesøster er 16 og er lige taget på efterskole…..

Mig og min storesøster er virkelig tætte og jeg elsker hende virkelig.

Vi fortæller hinanden alt og griner altid når vi er sammen selvom vi også skændes. Hun er jo som sagt taget på efterskole for et par dage siden, og det var virkelig hårdt at køre “væk” fra hende…… 

Jeg savner hende virkelig meget selvom vi kun har været væk fra hinanden i 4. Dage…… Jeg føler mig meget ensom når hun ikke er ved min side…

hvordan skal jeg nogensinde kunne komme igennem et helt år uden hende når jeg allerede savner hende efter 4. Dage?

Hilsen den triste lillesøster…;-(

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære lillesøster

Mange tak for dit brev. Hvor er det bare dejligt at høre, at du er så glad for din storesøster, og at I er så tætte og fortæller hinanden alt. Det er bestemt ikke alle søskende, der har sådan et forhold til hinanden.

Jeg kan godt forstå, at det er rigtig svært at undvære nogen, man er så tæt på i et helt år. Virkelig! Savnet kan nærmest gøre helt ondt.
Men oftest er det sådan, at det er lige i starten, at savnet er allerværst. Efterhånden som dagene går, så lærer du højest sandsynlig at takle det, så du fylder "hullet" ud med noget andet.
Det kan måske være, at du allerede nu er begyndt at få det bedre, hvor der gået nogle dage, siden du skrev til os.

Mon du taler med dine forældre om det? De føler garanteret fuldstændig ligesom dig, tror du ikke? Det er nemlig rigtig svært at undvære sine børn.

I er sikkert alle rigtig spændte på at høre fra hende; høre hvordan det går, og om hun har det godt. Men du skal egne med, at din søster får enormt travlt på efterskolen. Især i starten, for hun skal til at lære en masse nye mennesker at kende, få nye venner og finde ind i de rutiner og pligter, der er på en efterskole. Og der er garanteret også en masse aktiviteter planlagt i de første par uger, så alle eleverne, der kommer fra hele landet, bliver godt rystet sammen. 

Derfor kan det godt være, at hun ikke skriver så lange sms'er eller tager telefonen, når den ringer. Og hun får sikkert heller ikke så megen tid til at ringe hjem. Sådan er det at gå på efterskole.
Så hvis du ikke føler, at du hører fra hende så tit, så må du ikke tro, at hun bare er ligeglad. Det er simpelthen fordi, hun ikke kan. Og om aftenen, når hun endelig har fri, er hun helt vildt træt efter alle de nye indtryk og aktiviteter.
Efter nogen tid bliver det nemmere at få kontakt med hende, for så er hun faldet til, og har tid til sig selv igen; og til sin familie.

Jeg håber, at du allerede har fået det bedre, så du ikke bliver ved med at være ked af det.

Ha' det rigtig godt!

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat