Kære lillesøster
Mange tak for dit brev. Hvor er det bare dejligt at høre, at du er så glad for din storesøster, og at I er så tætte og fortæller hinanden alt. Det er bestemt ikke alle søskende, der har sådan et forhold til hinanden.
Jeg kan godt forstå, at det er rigtig svært at undvære nogen, man er så tæt på i et helt år. Virkelig! Savnet kan nærmest gøre helt ondt.
Men oftest er det sådan, at det er lige i starten, at savnet er allerværst. Efterhånden som dagene går, så lærer du højest sandsynlig at takle det, så du fylder "hullet" ud med noget andet.
Det kan måske være, at du allerede nu er begyndt at få det bedre, hvor der gået nogle dage, siden du skrev til os.
Mon du taler med dine forældre om det? De føler garanteret fuldstændig ligesom dig, tror du ikke? Det er nemlig rigtig svært at undvære sine børn.
I er sikkert alle rigtig spændte på at høre fra hende; høre hvordan det går, og om hun har det godt. Men du skal egne med, at din søster får enormt travlt på efterskolen. Især i starten, for hun skal til at lære en masse nye mennesker at kende, få nye venner og finde ind i de rutiner og pligter, der er på en efterskole. Og der er garanteret også en masse aktiviteter planlagt i de første par uger, så alle eleverne, der kommer fra hele landet, bliver godt rystet sammen.
Derfor kan det godt være, at hun ikke skriver så lange sms'er eller tager telefonen, når den ringer. Og hun får sikkert heller ikke så megen tid til at ringe hjem. Sådan er det at gå på efterskole.
Så hvis du ikke føler, at du hører fra hende så tit, så må du ikke tro, at hun bare er ligeglad. Det er simpelthen fordi, hun ikke kan. Og om aftenen, når hun endelig har fri, er hun helt vildt træt efter alle de nye indtryk og aktiviteter.
Efter nogen tid bliver det nemmere at få kontakt med hende, for så er hun faldet til, og har tid til sig selv igen; og til sin familie.
Jeg håber, at du allerede har fået det bedre, så du ikke bliver ved med at være ked af det.
Ha' det rigtig godt!
