Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg savner min mor

Kære Børnetelefonen

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg savner min mor så forfærdelig meget her for tiden. Min mor døde af kræft, for 13 år siden, da jeg kun var 2 år gammel. Jeg har siden da, boet hos min far, sammen med hans kæreste, og hendes datter. Som du nok kan forstå på det hele, så har jeg aldrig kendt min mor, men nu hvor jeg er blevet ældre, og er begyndt at forstå at jeg aldrig ser min mor igen, så er jeg begyndt at savne hende endnu mere.
For et års tid siden var jeg kommet så langt ud i sorgen, at jeg begyndte at kradse mig selv. Der følte jeg ligesom at det hjalp at påføre mig selv skade og smerte, for det ledte mine tanker et andet sted hen. I dag har jeg stadig et ar efter det største, og værste, sår jeg fik efter at have kradset mig selv. I mellemtiden har jeg så snakket med en psykolog, og jeg går også i en sorggruppe, men jeg synes ikke det hjælper.

Jeg græder sommetider også om aftenen når jeg skal til at sove, men det er ikke så slemt som det har været! Jeg kan ikke fortælle min far at jeg savner hende, for han er selv rigtig dårlig til at hjælpe mig med min sorg, og så er det også bare et unævneligt og akavet emne mellem mig og ham. Min papmor (bonusmor, you name it) kan jeg bestemt heller ikke snakke med om det, for jeg har langt fra et trygt og fortroligt forhold til hende. Tværtimod!
Mit største problem er nok, at jeg ikke vil snakke med andre om min mor, udover min mor. Men det er jo selvfølgelig rigtig svært. Hver gang jeg bliver ked af det, så tænker jeg også altid ‘hvorfor? hvorfor mig?’, og jeg forestiller mig hvordan det ville være at snakke med hende, og hvordan det hele havde været hvis hun var her endnu, og det er jo desværre også bare med til at gejle mig selv mere. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre! Så jeg håber i vil hjælpe mig.

Mvh S.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære S

Tusind tak for dit brev. Det er et fantastisk stærkt brev, du har skrevet. Jeg kan jo selvfølgelig ikke vide, hvordan det har været for dig at skrive brevet, men jeg kan forestille mig, at det ikke har været nemt, fordi det minder dig om dét, der er svært. Jeg får den tanke, at selv om det er svært for dig, og selv om du er hårdt ramt, så er du også en meget stærk pige. Det er så godt, at du kan bruge den styrke til at "råbe højt" og fortælle, at den hjælp du får ikke er nok for dig.

Jeg tænker også på, om de voksne i sorggruppen og psykologen ved, at du ikke synes det hjælper? Måske er det andre ting eller flere ting, der skal til for dig, for at du kan få bearbejdet sorgen og leve med mindet om din mor? Når man skal tale med andre mennesker om noget, der er rigtig svært for én, så er kemien mellem folk super vigtig. Ved du, hvad kemi mellem folk er? Det er den måde, man har det med hinanden på, om man fx har tillid til den anden og føler sig tryg, når man er sammen med den anden. Hvis det er sådan, så har man en god kemi sammen. Jeg tænker på, om du mon har en god kemi med de andre børn, unge og voksne i sorggruppen og med psykologen?

Du skriver, at du savner din mor så forfærdelig meget her for tiden. Måske er det særligt slemt for dig lige for tiden, fordi du er teenager. I den alder er der mange ting, som man helst vil tale med sin mor om, hvis man er pige, og det kan du selvfølgelig ikke komme til. Er det noget, du kan genkende? Sorgen forandrer sig jo hele tiden. I nogle perioder er man rigtig ked af det, og i andre perioder kan man bedre håndtere sorgen. Det tænker jeg, at du ved alt om. Jeg skriver det mere til dig for at prøve at give dig en tryghed i, at det er helt normalt, at du har det rigtig svært for tiden. Og også for at minde dig om, at sådan som du har det nu, vil det ikke blive ved med at være. Som du selv skriver, så græder du ikke helt så meget om aftenen, når du skal sove, som du har gjort tidligere.

Nogle gange kan det være ubehageligt at tale om det der er svært, når man sidder overfor hinanden. Det kan komme til at virke for tæt og akavet. Jeg tænker på, om du og din far mon kan tale sammen et andet sted end derhjemme? Har din mor mon et gravsted? Måske kunne du og din far sammen gå derhen? Det kan være, der er en bænk i nærheden, hvor I kan sætte jer. Hvis du har skrevet et brev, som du gerne vil have ham til at læse, så kunne han jo gøre det, mens I sidder på bænken. Så sidder I ikke lige overfor hinanden. Det kan du jo overveje.

Jeg har hørt, at børn og unge der har mistet ofte møder størst forståelse hos andre, der også har mistet. Er det noget, du også har følt? Kender du Børn Unge og Sorg http://www.bornungesorg.dk/ På deres hjemmeside kan du læse om andre, der har mistet, og hvilke følelser de har. Der er også nogle eksempler på unge, der har fået hjælp til at komme videre. Det er også muligt at chatte med Børn Unge og Sorg. Hvis du har lyst, kan du jo gå ind på siden.

Du skriver, at forholdet til din papmor langt fra er trygt og fortroligt? Jeg bliver nysgerrig efter, om det mon også påvirker dig særligt meget lige for tiden? Når du mærker sorgen er det vigtigt, at du møder accept, forståelse og trøst. Hvis man ikke møder det, så kan det blive ekstra svært. Jeg kan forestille mig, at det lige for tiden vil være svært også at skulle håndtere problemstillingen med dit forhold til din papmor. Du kan jo overveje, om du senere skal arbejde med det. Du er meget velkommen til at skrive igen eller ringe til BørneTelefonen, hvis du tænker, at det kan være en hjælp.

De største tanker og kram fra BørneTelefonen

Flere gode råd om Sorgen ved at miste

Hvis du oplever dødsfald i familien eller hvis du har mistet en, du holder af, kan det påvirke dig på forskellige måder. Det kan være du bliver rigtig ked af det eller vred? Det kan også være du bliver bange eller føler dig ensom? Man kan også føle lettelse, hvis ens far eller mor har være alvorlig syg i lang tid.

Hvis din mor eller far dør, kan du måske have tanker som: Hvad skal der nu ske med min familie? Hvordan lever jeg med sorgen? Hvordan får jeg hjælp? Hvordan kommer jeg i en sorggruppe for unge? Hvem kan jeg tale med om sorgen?

Du skal vide at alle følelserne og tankerne er okay. Det er rigtig vigtigt, ikke at gå alene med sine tanker og følelser.

Her på siden kan du finde gode råd, læse andre børns breve eller læse om forskellige følelser og hvad der kan hjælpe dig.

Sorg Andre der kan hjælpe dig

Sorglinjen og andre sorgtilbud

Tilbud til dig, der har mistet eller lever med en syg forælder eller søskende
Læs mere

Sorggrupper

Her kan du finde en gratis sorggruppe tæt på dig
Læs mere

Når far og mor bliver syg

Hjemmeside til dig, der lever med en alvorlig syg forælder eller har mistet en
Læs mere
Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat