Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg ønsker mig en moster.

Hej.

Jeg er en pige på 14 år.

Jeg ønsker mig noget som jeg desværre aldrig kan få, nemlig en moster. Jeg er begyndt at få nogle tanker om, at det nok ville være en god ting at have. Jeg har gjordt mig tanker om den perfekte moster til mig.

Jeg har nu i omkring to år haft meget brug for en at tale med og betro mig til. En sød og forstående moster ville passe perfekt ind her. Jo, jeg har venner og familie, men dem vil jeg helst ikke betro mig til. Jeg vil nemlig gerne kunne tale om alt mellem himmel og jord. Altså også mine venner og min familie.

Jeg tror, at det også ville være godt for min mor. Hendes bror begik på en måde selvmord mange år før jeg blev født. Og min mors far, altså min morfar, døde fo ikke så længe siden. Nu har hun kun hendes mor, som bor meget langt væk. Og det er hun meget ked af.

Så min mor ville nok være meget glader og meget lykkeligere, hvis hun havde en søster.

Jeg kan ikke lige komme på flere grunde, men jeg ønsker mig virkelig meget en moster. Jeg vil bare ikke sige det til min og far. Hvad nu, hvis min mor så føler, det er hendes skyld, at jeg ikke har en moster? Jeg synes bare, det er lidt surt ikke at have en.

Jeg kunne virkelig godt tænke mig en som jeg kan stole på, have det godt sammen med, kan tale om ALT sammen med, en jeg kan slappe af sammen med og kan betro mig til.

Hvem kan jeg ellers betro mig til? Er det bedst, hvis jeg bare begynder at betro mig til min bedste veninde, der faktisk er min søster, min anden bedste veninde, som jeg er rigtig meget sammen med eller min mor, som jeg kun måske kan stole på ikke siger noget videre.

Tak på forhånd.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år
Sikke et fint ønske du har. Du lyder som en super sød og meget omsorgsfuld pige, der sikkert er rigtig mange, der godt kunne tænke sig at være moster for.

Du har jo desværre helt ret… du kan ikke få en moster, men dit ønske kommer jo af, at du har brug for en person, du kan betro dig til. Det ønske kan jeg godt forstå. Og jeg håber og tror, du godt vil kunne finde en, der kan være næsten lige så god som en moster. 

Det er fint, at du selv er helt klar over, hvordan denne person skal være: Du skal kunne stole på hende, du skal have det godt sammen med hende, I skal kunne tale om alt, og du skal kunne slappe af sammen med hende. Det er godt tænkt, og fint at du er så bevidst om, hvad du har brug for.

Når nu du ikke har den moster, du ønsker dig, kommer du selv med et forslag om, at du kunne begynde at betro dig til dine 2 gode veninder. Den idé støtter jeg dig i. Jeg synes, du skal afprøve den.

Jeg kan dog ikke lade være med at tænke over, om der er sket noget i alvorligt i dit liv, siden du skriver, at du nu i omkring to år har haft meget brug for at tale med en…? Mon du har oplevet noget, det er vigtigt at få talt med en voksen om? 

Du nævner selv din mor som en mulighed, men du er i tvivl om, du kan stole på, at hun ikke siger det videre. Det er selvfølgelig ikke så rart, så jeg vil foreslå, at du snakker med hende om, hvor vigtigt det er for dig, at du kan stole på hende. Hvis du stadig ikke føler dig tryg ved at tale med hende, kunne du overveje, om der er en anden voksen, du er tryg ved. Din lærer måske? Eller din venindes mor… måske en helt tredje?

Du skal også vide, at du er meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller logge dig ind på Chatten eller SMS Rådgivningen. Her kan du betro dig anonymt til en rådgiver, der har god tid til at lytte til dig og vejlede dig.

Mange gode hilsener fra BørneTelefonen

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat