Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg ønsker ikke at bo hjemme længere

Hejsa,

Jeg er en pige på 16 et halvt år, og jeg er lige starten i gymnasiet. Til januar fylder jeg 17. Mine forældre er skilt og har været det siden jeg var 6 år, og jeg bor hos min mor det meste af tiden, og ser min far et par dage hver anden uge.

Problemet er, at jeg ikke længere ønsker at bo hos min mor, og jeg har tidligere sagt jeg gerne vil flytte ind til min farmor og farfar, men det vil hun ikke lade mig. Jeg vil ikke bo hos min far, da det ligger for langt væk fra mit gymnasium. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Jeg ønsker ikke at bo ikke at bo hjemme længere, da jeg har det forfærdeligt med min mor. Vi skændes næsten dagligt, og hun siger nogle meget lede ting. Jeg har meget svært ved at sige fra overfor hende, og meget svært ved at argumentere imod hende, og derfor er det meget svært for mig at forklare hende at jeg ikke ønsker at bo her, og forklare hvordan jeg har det.

Hun er aldrig voldelig mod mig, men hun er sommetider voldelig mod møbler og sådan, jeg har dog kun enkelte gange selv følt mig truet. Jeg har en mindre søskende som hun slet ikke er sådan overfor, men jeg tror også det har noget at gøre med at jeg opfører mig meget anderledes.

Jeg har meget svært ved at se hvad jeg gør galt hele tiden, og jeg synes min mor forventer meget urimelig ting af os begge i forhold til vi er hendes børn.

Jeg hjælper ufattelig meget mere hjemme i huset end ALLE mine venner gør tilsammen nærmest, og alligevel får jeg altid at vide jeg ikke gør noget, og jeg har svært ved at sige det, for så siger hun bare entet at det jo er vores ting og vores hus og hun er vores tjener agtig, og vi opfører os som om vi bor på hotel, eller så siger hun at jeg ikke skal bo der

(hvilket er det jeg ikke har lyst til, men hun vil så alligevel ikke lade mig flytte, selvom jeg ved jeg ville kunne bo hos min farmor og farfar)

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre længere, men jeg ved at jeg ikke ønsker at bo derhjemme længere.

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 16 år

Tak for dit meget ærlige brev. Du fortæller om dit forhold til din mor og om, hvordan jeres forhold påvirker dig meget. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært for dig at være i de tanker og følelser, som du beskriver. 

Du skriver, at du godt kunne tænke dig at bo hos din farmor og farfar, er det mon noget som du har talt med dem og med din far om? Kan godt forstå, at det kan være svært med din far, fordi han bor længere væk.

Jeg tænker, at der er flere muligheder. Det vigtigste lige nu er, at du får talt med nogen om, hvordan du har det, så du kan få lidt ro på alle de tanker og følelser, som fylder meget i dig.

Måske kunne det være en idé for dig at tale med en studievejleder på dit gymnasium om, hvordan du har det, og hvordan det er derhjemme. Du skriver, at du har følt dig truet en gang, og det er jo ikke okay at det skal være sådan. Din studievejleder kan måske hjælpe dig med at se flere forskellige muligheder, der hvor du er. I kan også sammen indkalde begge dine forældre til et møde på skolen evt, hvor din lærer eller studievejleder kan hjælpe dig med at få sagt de svære ting. Det kan også være gennem din sagsbehandler på kommunen, som du kan snakke om det at flytte hjemmefra. Måske du i første omgang vil ringe til kommunens hovednummer og bede om at tale med en sagsbehandler. Her skal du nok give dit cprnr., det er udfra vores cpr.nr, vi tildeles en sagsbehandler.

Måske kan du og dine forældre sammen lave en aftale om, at du bor hos din farmor og farfar i hverdagene, og du er hos din mor i weekenderne. Det kan være, at det er lettere for dig at tale med din far om det først. Det er kun dig, der kan mærke hvad der er den bedste løsning for dig.

For mange unge er det også en del af at være teenager og bo med sine forældre, at der kommer perioder, hvor det kan være svært at tale sammen. Dels fordi man ofte ser meget forskelligt på tingene og dels fordi det kan være svært at forstå hinanden. Det er noget, som mange unge og forældre oplever i kortere eller længere perioder, og det kan være rigtig hårdt.

Derfor tænker jeg også, at det måske kunne være en idé for dig at skrive et brev til din mor, hvor du prøver at forklare hende, hvordan du har det. Nogle gange kan det virke anderledes at læse det. På den måde kan du få sagt de ting, som kan være svære at sige og på samme tid, er det måske lettere for din mor at forstå det. Du kan jo sige til hende, at du gerne vil have at hun læser det og tænker godt over det, du har skrevet. Det kan være: hvordan du går og har det, at der skal være aftaler for hvilke praktiske ting og hvornår du skal gøre det derhjemme - så du ved hvornår du har overholdt din del af aftalerne og kan passe dine studier, og venskaber. Det at starte i gymnasiet kræver rigtig meget tid og energi, både til det faglige og lære nye mennesker at kende. Eller hvornår I kan hygge jer sammen derhjemme, det kan man tit komme til at glemme i alle de praktiske ting. Det kan være, at din mor skal have en time til at læse og tænke over brevet, og I herefter går en tur sammen og får snakket. Når man går tur, kan det lette stemningen lidt, så det bliver lidt nemmere at tale og ikke kaste med beskyldninger eller skændes. Hvad tænker du mon om den mulighed?

Jeg håber, at du kan bruge mine forskellige forslag til at komme videre. Du er altid velkommen på BørneTelefonen på 116111, hvis du har brug for at tale mere med en rådgiver. Det er gratis og anonymt.

De kærligste kram og tanker fra BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat