Jeg må ikke noget

Kære pige på 16 år

Tak for dit brev. Du skriver, at du ikke må noget for din mor, og at du skal være hjemme kl. 22 hver aften. Og at du synes, din mor er stædig og principfast. Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig med at se på, hvad du kan gøre for at ændre på situationen.

Når man når din alder, begynder man ofte at føle sig mere og mere selvstændig. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil være med til det sociale om aftenen. Som regel får man lov til flere og flere ting af sine forældre, jo ældre man bliver. Dog kan man som ung godt synes, at ens forældres regler er for skrappe. Jeg har talt med mange unge, der har det sådan.

Det kan især også være svært, hvis ens venner må være længere ude, end man selv må. Hvordan mon det er for dine venner – må de alle være ude til senere end kl. 22?

Nu kender jeg ikke jeres forhold godt nok til at vide, hvordan og hvorfor din mor stiller de regler op, som hun gør. Det kan der være mange grunde til. Måske hun vil prøve at beskytte dig. Måske hun ikke synes, at du skal drikke alkohol og rende rundt på gaden om natten. Og ellers kan det være, som du skriver, fordi hun synes, det er forkert at være ude til sent. Jeg tror de fleste forældre laver de regler for at passe på deres børn. Og samtidig skal de også vænne sig til, at deres barn bliver større og mere selvstændig.

Når du bor hjemme og er under 18 år, er der fortsat nogle ting, som din mor gerne må bestemme. Hun kan bestemme, hvordan hun vil opdrage dig, og hvad hun synes er bedst for dig, indtil du er 18 år. Det betyder, at de godt kan bestemme ting, som du ikke er enig i, så længe hun stadig passer godt på dig.

Det er virkelig sejt, at du har forsøgt at tale med din mor om det. Jeg synes også fortsat, at du skal overholde jeres aftaler, så din mor stadig kan se, at hun kan stole på de aftaler, I laver. Jo flere gange hun oplever det, jo større bliver hendes tillid til dig nok også. Jeg synes også, du har helt ret i, at det vil være forkert at lyve og måske få problemer. Det vil helt sikkert kun gøre det endnu sværere for din mor at give lidt mere slip på dig.

Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at du førhen har fået lov til at være senere hjemme. Hvorfor blev det mon ændret? Måske du kan spørge din mor om, hvordan det kan være, at hun har skiftet mening?

Du kan måske fortælle din mor, at du føler at du går glip af meget socialt, når du skal være hjemme før de andre. Og at du godt ved, at hendes overbeskyttelse kun sker pga. kærlighed til dig (hvis det er sådan, du har det), men at du er ved at blive ældre nu, og derfor har brug for at få noget mere frihed.

Måske kan I lave nogle aftaler i starten, hvor du fx skriver en SMS til hende, når du tager hjem. Eller måske I kan lave en aftale om, at I er nogle stykker der følges hjem, så du ikke går alene. Måske kan det gøre, at din mor føler sig tryg og så hjemkomsttidspunktet kan rykkes lidt – i hvert fald i weekenden? Spørg hende, hvad der kan få hende til at føle sig mere tryg.

Hvis det er lidt svært at tale med din mor alene igen, har du måske en anden voksen, som kan hjælpe dig med at tage snakken? Måske din far eller en moster? Eller en god veninde eller hendes mor? Og ellers kan du starte med at vise dette brev – og måske mit svar?

Jeg håber virkelig, at du kan bruge dit mod til at tale med din mor igen, så du kan få lov til at være med til det sociale med dine venner.

Mange hilsner og tanker BørneTelefonen