Brev

Jeg må ikke komfirmes

Kære børne telefonen

Jeg vil ragtigt gerne blive konfirmeret men må ikke det ikke fordi mine forældre ikke er kristen

men de siger at det er fordi kirken respekter homoseksuelle at jeg må ikke blive konfirmeret

de er homofober

så jeg hved ikke hvad jeg skal gøre

hjælp pls mig

håber i forstår det

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Det lyder svært, at være uenig med sine forældre om den religion, hvor er det godt, du har skrevet her. Tak for dit brev.

Det lyder rigtig trist, at de ikke vil lade dig konfirmere grundet en holdning til homoseksuelle. Det kan jeg godt forstå, du synes er svært.
Gad vide, hvorfor dine forældre går så meget op i det med homoseksualitet?

Jeg gætter på, at du og dine forældre allerede har snakket om det, siden du kender deres begrundelse. Jeg vil alligevel foreslå dig at tale med dem igen.  Men jeg synes, at det kan være en god idé at få hjælp af en anden voksen. Har du mon en lærer eller en anden, du føler tillid til, som dine forældre også kender, som vil kunne hjælpe dig med at tale med dine forældre? Måske en lærer eller pædagog fra din skole?

Måske kan en anden voksen hjælpe til, at du og dine forældre forstår hinanden, så I måske kan komme lidt tættere på at finde en løsning.

Hvis I ikke kan nærme jer hinanden, tænker jeg at denne voksen, som du kan finde tillid til, kan være en god støtte for dig, så du ikke står alene med dine tanker. Hvis dine forældre fortsat siger nej, så kan det måske være en trøst for dig at vide, at man altid er velkommen i kirken og til at blive døbt og konfirmeret i den kristne tro. Også efter man er fyldt 18 år og selv må bestemme, hvilken religion man vil være del af.

Hvis du gerne vil være en del af det kristne fællesskab, så findes der også ungegrupper knyttet til kirken mange steder. Og kirkens gudstjenester er altid åbne for alle. Det kan du spørge din lokale præst om. Religion er dit eget valg. Og der kan være andre måder at dyrke kristendommen på end ved at blive konfirmeret. At bede for sig selv er en anden mulighed, som dine forældre ikke kan blande sig i.

Inden du skal tale med dine forældre igen, vil jeg foreslå, at du skriver ned, hvorfor du gerne vil konfirmeres. Hvad er det der er vigtigt for dig, og hvorfor føler du dig kristen?

Nogle vil gerne konfirmeres på grund af festen og gaverne. Og i nogle familier, får man en fest, selvom man ikke skal konfirmeres, så hvis det mest er festen, der trækker, så kan du tale med dine forældre om det.

Du er altid meget velkommen til, at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har brug for at tale med en voksen. Der sidder altid nogle klar til at lytte og vejlede.
Jeg håber, at du og dine forældre kan finde en løsning sammen.

Kærlig Hilsen
BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat